Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VII. Jernkonstruktioner - F. Kupler og taarn - 22. Egentlige rumkonstruktioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
734
I
En saadan kuppel dannes av et antal horisontale ringer, radialt forløpende
spærrer samt diagonaler i alle trapezfelter; anvendes slappe diagonaler, maa
man i hvert felt anordne et diagonalkors.
De mellem ringene liggende avsnit betegnes som soner.
Fotringen maa oplagres mindst saa meget at samtlige spærreføtter er at
anse som faste punkter; oplagres de mere, blir fotringen statisk ubestemt,
mens det ikke gjør nogen forskjel for kuppelen forøvrig.
Indsættes nu spærrene og diagonalene i første sone og den første ring,
saa danner den hermed komplette første sone et statisk bestemt bygverk.
Samtlige ringpunkters beliggenhet i rummet er sikret, dog heller ikke over
bestemt. De kan nu tjene som faste fotpunkter ved opbygning av 2den sone
o.s.v. Avsluttes kuppelen med en topring, bar man altsaa et statisk bestemt
bygverk, eller man anser det ialfald som statisk bestemt.
Faktisk vil en saadan kuppel nemlig bli statisk ubestemt, idet man for at
reducere deformationene gjerne utfører topringen stiv, mens beregningen for
utsætter ringstaver med led i endepunktene. Kuppelen er altsaa noget stivere
og stabilere end antat i beregningen, og det bævdes ofte at man av denne
grund er berettiget til at regne med litt bøiere spændinger end sedvanlig, idet
den bedre utstivning antages i alle tilfælder at reducere spændingene. Om
end dette ikke nødvendigvis er rigtig uten indskrænkning, turde det stemme
naar talen er om bæreevnen i sidste instans.
Som før nævnt benyttes topringen gjerne til oplagring av en laterne.
Yed jevn belastning pr. ra.2 borisontalprojektion faar hver spærre paa
grund av radiernes divergens en belastning pr. lopende meter borisontalpro
jektion, som er proportional avstanden fra kuppelaksen. Den hertil svarende
tryklinje er, som man let kan paavise, en kubisk parabel; lar man spærrene
følge denne, vil de altsaa ved fuld belastning virke som hvælvbuer, der støtter
sig mot fot- og topring, mens de øvrige ringer og alle diagonaler er spæn
dingsløse.
En saadan kuppel skulde synes mest økonomisk, da belastningen gjennem
spærrene paa direkteste vei overføres til fundamentet. Dog blir besparelsen
ofte illusorisk, da man av konstruktive grunde og av bensyn til knæksikker
beten ikke kan dimensionere diagonaler og ringer altfor svake, og man kan
da uten skade for økonomien like saa godt utnytte de tversnit som ibvertfald
er tilstede. Dertil kommer at den kubiske parabel forløper for flatt i nær
heten av toppen (bvor belastningen er liten) og for steilt i de lavere soner
(bvor belastningen er stor); begge dele er konstruktivt uheldige.
Man vælger derfor kuppelens form væsentlig ut fra æstetiske bensyn og
dimensionerer ringene sterke nok for de kræfter som da optræder; ved sym
metrisk belastning vil diagonalene fremdeles være spændingsløse.
Bestemmelsen av stavkræftene ved symmetrisk belastning kan foretages
paa nøiagtig samme maate som ved et massivt kuppelhvælv, se fig. 758—60;
den til knutebelastningene G og de horisontale ringreaktioner T svarende
tryklinje maa følge spærrene; man bar altsaa at benytte de i fig. 759 punk
terte linjer og tinder da let spærrekræftene K og ringkræftene S.
Spærrene blir sterkest paakjendt ved fuld belastning av kuppelen. En
ring faar størst mulig stræk ved fuld belastning av alle indenfor liggende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
