Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - VIII. Snekkerier - A. Vinduer - 1. Almindelige bemerkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
VIII. SNEKKERIER
A. Vinduer.
1. Almindelige bemerkninger.
Vore bygningslove bestemmer at ethvert rum som benyttes til varig op
holdssted for mennesker, skal ba vindu mot gate eller uoverdækket plads.
Vinduet, som maa være til at aapne, maa ikke ha mindre lysåapning end Vio
av rummets gulvflate, hvis ikke bygningskommissionen med helseraadets sam
tykke anderledes bestemmer. Hvad der skal forstaaes ved «lysaapning» i
denne forbindelse, opfattes forskjellig. Saaledes opfatter enkelte av landets
kontrollerende bygningsmyndigheter «lysaapningen» at være vinduets effektive
glasflate og enkelte aapningen i karmen, altsaa maalet mellem de sider av
karmen som vender mot aapningen. Dette sidste synes i hvert fald at være
den mest praktiske maate at maale aapningens størrelse paa.
Loven bestemmer endvidere at vinduer som er til at aapne utad mot
gate eller offentlig plads, i aapen stilling ikke maa række utenfor det tillatte
sokkelfremspring, forsaavidt vinduets underkant ligger lavere end 2,20 m. over
fortauget.
For at skaffe mest mulig lys ind gjennem vinduet bør træverket i det
ikke være av større dimensioner end paakrævet for dets solide sarnmensætning,
saa det kan taale den paakjending det utsættes for av vind og veir. Da
træverket baade er utsat for fugtighet og sol, bør det være Iste sort, ret
vokset, uten sprækker og saavidt mulig kvistfrit, i hvert fald rammene, og i
alle tilfælder være uten løse og store kvister, og træverket maa være tørt.
Veden bor tillike være tættest mulig, hvorfor der hos os benyttes furu, sjelden
den kostbarere ek eller de amerikanske furusorter, pitchpine og yellowpine
(se side 346). Som følge av at vinduene samtidig kan være utsat for varm og
tør luft paa indvendig side og kold og fugtig luft paa utvendig side og til
sine tider i aapen stilling ogsaa kan være utsat for fugtighet paa begge sider,
er der imidlertid grund til for den som har anledning dertil, at vælge det
bedste trævirke som er at faa til vinduets utførelse, nemlig ek eller de netop
nævnte amerikanske furusorter. Utført av norsk furu vil vinduet i regelen
krympe efter at ha staat i væggen en tid, og der kan herunder opstaa forholds
vis store aapninger mellem: ramme og karm med derav følgende træk og paa
veirhaarde steder drev av regn ind gjennem disse aapninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
