Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XI. Malerarbeider - H. Kalkfarve - I. Beis og lasur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
869
H. Kalkfarve.
Kalkfarve brukes væsentlig til strykning av utvendige pudsflater og til
beredes av fortyndet læsket kalk med tilsætning av kalkegte farver. Paa
den maate som kalkfarven i almindelighet tilberedes, smitter den, hvorfor den
mindre benyttes til indvendig vægmaling.
Kalkfarven behøver imidiertid ikke at smitte, hvis den tilberedes og paa
føres pudsflaten paa rigtig maate., For at opnaa haarde og smittefri kalk
farver maa for det første godt læsket kalk tyndes ut i rent vand i en balje
nogen dage før kalken skal brukes, og av og til røres rundt. Umiddelbart
før kalkmelken skal tilsættes farve, blir den heldt over i en anden balje gjen
nem en fin sigt. For det andet maa den kemiske forbindelse mellem kalk
farven og pudsflaten, «hærdingsprocessen», foregaa saa langsomt som mulig,
ellers vil kalkfarven komme til at ligge løs utenpaa pudsen. I tilfælde varmt
veir og pudsflaten er tør og porøs saa den «trækker» meget, bør denne der
for først mættes med vand. Haarde og tætte pudsflater som ikke «trækker»,
behøver ikke at fugtes.
Man maa ikke stryke med tyk farve for at faa flaten dækket, men der
imot med tynd farve 2 å 3 ganger. Forøvrig kan kun et strøk med tynd
kalkfarve være at foretrække hvor en bestemt æstetisk virkning ønskes op
naadd. Kalkfarven kan «stænkes» og «duppes» paa væggen, som beskrevet
for limfarver.
I. Beis og* lasur.
Med beis menes en fortoning med farvestoffer som ikke dækker træverket.
Den benyttes dels for at opnaa en bestemt æstetisk virkning og dels av
økonomiske grunde paa utvendige trævægger, saavel høvlede som uhøvlede.
Der findes i handelen en række beiser i forskjellige kulører, som stiller sig
væsentlig billigere end oljemaling, f. eks. songabeis, solignum m. fl., som
forøvrig ogsaa benyttes til indvendig maling
Da beis er gjennemsigtig, sees træets struktur gjennem den. Derfor maa
de høvlede materialer som skal beises, være av bedste sort, og de maa, naar
det er indvendig arbeide det gjælder, være renpudset med sandpapir. Der
findes som nævnt mange forskjellige beissorter til ind- og utvendig bruk paa
høvlet og uhøvlet træverk, og de er av noksaa forskjellig virkning.
Vandbeisen er en beis som enten kjøpes færdig tillavet eller som kan
tillaves paa stedet ved hjælp av transparente farver, helst brune, som opløses
i vand og tilsættes et bindemiddel, f. eks. dekstrin.
Fremgangsmaaten ved utførelsen av vandbeisen er følgende: Træflaten
vætes først og om fornødent slipes den (vandslipes), hvorefter beisen paaføres.
Tilslut lakeres med matlak eller med blanklak som matslipes. Eller man kan
benytte en i Danmark meget anvendt behandling av vandbeiset eller træhvitt
træ, nemlig: træflaten mættes først rikelig med ren linolje, og naar den har
trukket godt ind i træet, fjernes mulig overflødig olje ved gnidning med en
fille. Flaten strykes derefter med almindelig politur før oljen endnu er tør.
Hvis træets tæthet er uensartet, saa der opstaar matte partier, gjentages be-
Jiandlingen (olje- og politurbehandlingen), og flaten faar en vakker halvmat tone.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
