Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XII. Dekorativt maleri. Angaaende forskjellig slags maleteknik, præparering av grund etc. Av Enevold Thømt - F. Freskomaleri - 4. Murbrukets sammensætning - b. For malegrunden - 5. Utførelsen av freskomaleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
882
Nylæsket kalk maa ikke benyttes, da man isaafald let risikerer efterlæsk
ning i pudsen og dermed ødelæggelse av maleriet. Den læskede kalk bør
være mindst 1 aar gammel, men er bedre jo ældre den blir, naar den er op
be varet i en god kalkkule.
Kalken maa sigtes gjennem en fin metaltraadsigt, før den blandes sam
men med sand, og maa som regel fortyndes noget med vand for lettere at
gaa gjennem sigten.
Det færdiglagede murbruk bør helst staa et par dage og trække sig før
det benyttes. Det bør opbevares paa et kjølig sted og holdes tildækket.
Da sand synker tilbunds, blir murbruket efter nogen timers forløp fetere
paa overflaten og magrere paa bunden, og beholdningen maa derfor røres
grundig op mellem hver ny forsyning som hentes.
5. Utførelsen av freskomaleri.
Man begynder arbeidet i øverste kant av vedkommende flate med at
stænke undergrunden godt med rent vand, og derefter paaføres et lag mur
bruk ca. 8A—1 cm. tykt. Dette lag murbruk danner malegrunden. Et saa
stort stykke pudses som man forntsætter at kunne male færdig samme dag.
Malegrunden kan pudses med træbret eller med murske, alt eftersom
man ønsker en ru eller glattere flate at male paa. Penselstrøkene kommer
imidlertid bedst til sin ret paa glattet puds. Malingen kan først ta sin be
gyndelse efterat pudsen har bundet saapas at den taaler strøk av en bløt
pensel uten at rives op.
Da freskomaleriet bør utføres saa raskt og sikkert som mulig, er det
paakrævet at ha utført arbeidskartonger og farveskisser i forveien.
Tegningen kan overføres paa den friske puds ved hjælp av en pren, som
føres langs alle kartongens linjer med saa meget tryk at det blir tilsvarende
fordypninger i pudsen tydelige nok til at se dem.
Eør i tiden var det mest almindelig at overføre tegningen paa denne
maate, naar man da ikke improviserte det hele direkte paa flaten. Nutildags
ør det mere almindelig at stikke tegningene ut og ponse dem over paa væggen.
Dette foregaar paa den maate at man med en naal prikker huller med pas
sende mellemrum i papiret langs alle linjer. Kartongen lægges tilrette paa
vedkommende flate og gnides eller bankes over med en glissen lerretspose
som er fyldt med pulverisert trækul, brændt papir eller lignende.
Yed at kulstøvet trænger igjennem hullene, gjengives saaledes tegningeus
linjer med sorte prikker paa pudsen, og konturene trækkes saa op med farve
efter disse.
Earvene røres ut i vand, og da helst i vand som har staat paa kalk i
nogen tid, og strykes med specielle pensler paa den vaate pudsflate.
Earvenes bindemiddel er kalken i den friske puds, som, idet den optar
kulsyre fra luften, omdannes til kulsur kalk. Ereskomaleriets holdbarhet be
ror netop paa at farvene trænger ind i pudslaget, hvor de efterhaanden ind
kapsles i kulsur kalk. Efterhvert som pudsen tørrer op, dannes saaledes paa
overflaten en klar haard hinde, som dækker og indeslutter farvene, samt for
iener dem med en egenartet mættet og lødig virkning, som er eiendommelig
for freskomaleriet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
