Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XII. Dekorativt maleri. Angaaende forskjellig slags maleteknik, præparering av grund etc. Av Enevold Thømt - H. Kalkmaleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
887
H. Kalkmalerf.
«Al secco» eller kalkmaleri, som det i almindelighet kaldes, er et enkelt
og forholdsvis let maleri, som i motsætning til «al fresko» utføres paa tør
murpuds.
Ogsaa i kalkmaleriet er det kalken som er farvens bindemiddel, og betin
gelsen for undergrundens beskaffenhet og farvenes art er derfor i alt væsent
lig de samme som for fresko.
Kalkmaleriets teknik kan betegnes som en forenkling av freskoteknikken,
og disse to malemetoder har meget tilfælles baade i karakter og virkning.
Grunden for kalkmaleri maa ikke være for glat og fet. Dersom man
ved sidste paakast ønsker en glattere flate end man kan opnaa med retholten,
kan bretskuring anvendes. Jo finere overflaten i tilfælde maa pndses, jo
magrere maa murbruket være for senere at kunne opta kalkvand nok til
binding av farvene.
Utførelsen av kalkmaleri kan ogsaa ske paa to forskjellige vis, alt etter
som man ønsker en hvit bund eller man vil beholde murbrukets grundtone.
I sidste tilfælde mættes pudsen stykke for stykke ettersom man maler, med
klart og sterkt kalkholdig vand. Dette utføres over saa smaa flater om
gangen som man kan række at male mens bunden er vaat.
Skal bunden derimot være hvit, benyttes tynd finsigtet kalkmelk, som
likeledes strykes paa flere ganger, saa partiet holder sig vaatt mens farve
lægningen paagaar.
Yed denne teknik er det likeledes av vigtighet at optørringen foregaar
saa langsomt som mulig, da kalken ellers ikke faar tid nok til at indkapsle
og binde farvepigmentene saa godt som det er ønskelig av hensyn til maleriets
holdbarhet.
Yed kalkmaleri kan benyttes utstukne tegninger, som efterhvert ponses
over paa flaten, men man kan likesaa gjerne tegne op direkte paa flaten ved
først at skissere let med kul og derefter trække linjene bestemt op med en
grov blyant. Linjene sees nemlig tydelig nok ogsaa igjennem overhvitningenT
saalænge denne endnu er vaat.
Farvene er de samme som for fresko og utrøres i klart kalkmættet vamL
altsaa uten hvittekalk i. Tynde laserende paastrøk bør helst anvendes, da
der ved kalkmaleri er tilstede for litet kalk til at kunne binde tykkere farve
lag, og som i tilfælde derfor kan komme til at smitte av. Denne maleteknik
bor endvidere anvendes paa flater som ikke er utsat for berøring og slitage.
Kalkmaleriet har tidligere været meget anvendt og findes endnu i mange
gamle danske, svenske og finske stenkirker.
Som et typisk og godt eksempel fra gammelt kirkelig kalkmaleri kan
nævnes kalkmaleriene i Hattula gamle kirke i -Finland (fig. 1943), Disse
målerier, som er fra begyndelsen av det 14de aarhundrede, har krav paa en
speciel interesse derved at de — i motsætning til de fleste gamle kalkmalerier
— aldrig er blit restaurert. De staar nemlig i sin oprindelige skikkelse og
er saaledes et udmerket vidnesbyrd om at ogsaa kalkmaleriet kan staa ufor
andret i mange hundrede aar, likesaavel under vore nordlige breddegrader
som under et mildt og sydligere klima.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
