Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XII. Dekorativt maleri. Angaaende forskjellig slags maleteknik, præparering av grund etc. Av Enevold Thømt - H. Kalkmaleri - J. Fresko- og kalkmaleri paa marmorstuk - K. Temperamaleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
890
J. Kornerup antagelig følgende farver været benyttet: Rode og gule okerfarver,
dodenkop (caput mortuum), kjønrøk, kobolt og en sjøgrøn som formodes at
være malakit, samt en ubekjendt høirod farve som ikke er zinnober.
J. Fresko- og kalkmaleri paa marmorstuk.
Bemalt marmorstuk er i Finland meget benyttet ved dekorative arbeider
saavel til større flater som til friser og smalere border. Da denne teknik
indebærer muligheter for gode og specielle virkninger, burde den ogsaa være
kjendt og komme til anvendelse ber hos os.
Grundbebandlingen er som for freskomaleri beskrevetogmed bretskuret buncb
Marmorstukken bestaar av sigtet hvit marmorsand og finsigtet gammel
læsket kalk, som blandes sammen til et forholdsvis fett saakaldt marmorbruk.
Dette bruk blir aldeles hvitt som det fineste akvarelpapir, naar det tørrer op.
Det kan pudses kornet og ru eller glattere eftersom man ønsker.
Marmorbruket paalægges i en tilsvarende tykkelse som relieffet skal ba,
og kan variere fra 5—15 mm. Man tar saa arbeidskartongmi, som maa være
utstukket, og ponser tegningen over paa den pudsede flate, saasnart marmor
bruklaget er bundet noget. Med en skarp skomakerkniv skjæres derefter
bruklaget igjennem langs tegningens bovedkontarer i noget skraa retning fra
formene ind mot bunden. Det nylig paaførte bruk lar sig paa dette vis med
lethet fjerne fra bundpartiene, saa figurenes eller ornamentenes former blir
staaende igjen.
Formenes detaljer markeres saa efter ønske, kraftig eller let ved dypere
eller grundere indsnit med kniven. Linjene falder let og villig ut ved at
skjære paa skraa indover mot midten fra begge sider.
Saaledes gjennemført opnaaes et relief med en skematisk flatevirkning.
Undertiden markeres enkelte partier ved et kraftigere relief med avtrapning i
formene utover. Dette utføres ved paa angjældende steder at anbringe et
nyt bruklag ovenpaa det første og med videre opponsning og utskjæring.
Likeledes detaljeres ofte enkelte partier og punkter utførligere ved modellering
med et passende staalverktøi.
De bebandlede partier males enten efterbaanden, før pudsen er tørret op,
som fresko, eller ogsaa først efterat formbebandlingen av det bele er færdig.
I sidste tiltælde mættes flatene stykkevis med kalkvand og bebandles som
kalkmaleri (al secco).
Dette marmorbruk som grund bar sine fortrin i specielle tilfælder, især
hvor det er ønskelig at ba en beit hvit bund at male paa, ti ved lasering paa
en saadan snebvit bund kan man utnytte farvenes bele kraft og lyseffekt.
I Finland er kirker og andre monumgntalbygninger likesom mange private
bus indvendig smykket paa denne maate.
K. Temperamaleri.
I middelalderen malte man bovedsagelig med temperafarver. Malerne og
deres elever tilberedte seiv sine farver. Enbver malerskole satte sin ære iat
være i besiddelse av de mest lysende og boldbare farver, og de forskjellige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
