Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XII. Dekorativt maleri. Angaaende forskjellig slags maleteknik, præparering av grund etc. Av Enevold Thømt - M. Forgyldning - N. Glasmosaik og glasmaleri som det anvendes til utsmykning av vinduer - 1. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
893
jevne flater kommer derimot ikke helt til sin ret; ti set mot lyset virker
flaten da skinnende lys, mens den blir mørk og uinteressant set fra den mot
satte side.
Forgyldning kan utføres paa forskjellige maater, alt efter omstændig
hetene, men her er det kun tale om den slags som anvendes i forbindelse
med malerarbeider. Hvorledes denne forgyldning foregaar, er allerede omtalt
paa side 877 i avsnittet om frpskomaleri.
For at opnaa en sølvvirkning benyttes samme fremgangsmaate som ved
forgyldning. Naar grunden er præparert og tør, lægges an med guldgrund,
og naar denne efter nogen tids optørring besidder den rette klæbrighet, lægges
de tynde sølvblade paa og trykkes let til med bomuld eller en mykhaaret
pensel. Almindelig bladmetal, saavel sølv som guld, bør overtrækkes med
guldfernis for at være holdbart. Det egte og kostbare bladgnld behøver intet
fernisovertræk.
Foruten disse solide og egte materialer benyttes til simplere utstyr de
billige bronser, som røres ut i tinktur og paastrykes med en pensel som
almindelig farve.
Guldbronse kan se forholdsvis pen ut saalænge den er ny, men den an
løper meget snart og blir mørk og styg. Den saakaldte aluminium- og sølv
bronse er om mulig endnu mere hæslig og skjæmmende. Seiv om den av
praktiske grunde kan egne sig til visse forraaal, burde den selvfølgelig aldrig
anvendes til pryd.
N. Grlasinosaik og glasmaleri
som det anvendes til utsmykning av vinduer.
I. indledning.
Om dette emne findes en hel litteratur, hvor specielt interesserte kan
læse sig til alt som kan skrives om disse ting. Av museumsdirektør Hans
Dedekam foreligger en interessant og grei oversigt betitlet «Glasmaleriets
estetik og historie», som er utgit i særtryk av «Norsk tidsskrift for haandverk
og industri» ved Kristiania Kunstindustrimuseum, Kristiania 1908. Paa sidste
side findes en fortegnelse over endel av den vigtigste litteratur vedrørende
glasmaleriet.
Som meget gode og instruktive haandbøker kan nævnes følgende: Windows,
A book about stained and painted glass by Lewis F. Day, London 1909.
Handbuch der Glasmalerei von J. L. Fischer, Verlag Karl W. Hiersmann, Leipzig
1914. Denne bok indeholder en utførlig fortegnelse over den vigtigste litteratur.
Om glasmaleriets teknik: Carl Elis, «Handbuch der Mosaik und Glas
malérei — mit 82 Abb., Leipzig 8°. Denne haandbok ansees for at være den
bedste om glasmaleriets teknik.
Der forefindes ogsaa svære plancheverker med monografier over enkelte byg
verker. I Kristiania Kunstindustrimuseums bibliotek findes saaledes: A. Martin
& C. Cahier, Monografie de la Cathedrale de Bourges,. Paris 1841 —44. Fol.
F. Hucher, Calques de vitraux de la cathedrale du Mans, Le Mans 1864. Fol.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
