Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XIV. Sanitære anlæg - 3. Vandledning - 4. Gasledninger - 5. Huskloaker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
927
forgrenes vandledningsrøret videre til de forskjellige tappekraner, men av noget
mindre dimension end stikledningen, avpasset efter vandforbruket. Utenfor
huset paasættes en hovedstoppekran paa stikledningen. Stikledningen føres
saavidt mulig gjennem varme rum og langs indvendige vægger. Ethvert op
læg skal være forsynt med særskilt stoppekran med uttapning i kjelderen.
Ledningene maa oplægges slik at de er let tilgjængelige, og tillates ikke
dækket f. eks. ved at føre dera i overpudsede slidser e. 1. uten i ekstraordi
nære tilfælder og efter speciel tilladelse. Tilførseisledningen til spyleindret
ningen i et vandkloset skal ha en indvendig diameter av mindst Va". For
øvrig henvises til de forskjellige byers specielle vedtægter for vandledninger.
4. Gasledninger.
Ifølge Kristiania specialbestemmelser for gasarbeider maa der i denne by
ikke benyttes gasrør av mindre dimensioner end XUU for jern og SA" for
messing eller kobber. Der er i «specialbestemmelsene» indtat en tabel som
viser hvilke rørdimensioner som skal benyttes ved forskjellig gasforbruk. For
øvrig henvises til de for de forskjellige byer gjæidende bestemmelser.
5. Huskioaker.
Overalt hvor man har et ordnet kloaksystem, er der utfærdiget detaljerte
bestemmelser ogsaa for huskloakers utførelse. Nedenstaaende oversigt er efter
velvillig given tilladelse for en større del utdrag av et trykt manuskript*, for
fattet av ingeniør Carl Stabell, Kristiania. Heri har de for Kristiania gjæi
dende bestemmelser dannet grundlaget.
Man skjeiner i et huskloaknet mellem uttræhiingsledningen, der fører fra
gateledningen som regel retlinjet ind til gaardskummen, hvor der kun optages
overvand, grundledningene, der gaar fra foten av hver opgaaende ledning i
etagene hen til uttræksledningen, oplæggene eller nedfaldsrørene, hvormed be.
tegnes de opgaaende ledninger i etagene, hvor de forskjellige vasker, bad o.s.v.
forgrenes, og endelig drænsledningen.
Uttræksledningen uttages fra gatekloaken under spids vinkel. Ledningen
bør lægges med jevnest mulig fald, og dette maa ikke være mindre end 1:60
og helst ikke større end 1:15, forat ledningen ikke skal løpe tør. Umiddel
bart indenfor grundmur anbringes paa røret en inspektionsaapning i en tør
kum. Inspektionsaapningen kan, hvis huset ligger tilbaketrukket fra gaten,
anbringes utenfor grundmuren i en almindelig kum, hvori røret er nedsænket
med det halve rørtversnit. Grundledningene føres ad korteste vei, d, v. s.
mest mulig efter rette linjer, og forgrenes paa uttrækningsledningen under
spids vinkel. Oplæggene føres lodret op igjennem bygningen med undgaaelse
av alle unødige bøininger og føres op over tak med uformindsket dimension,
dog saaledes at den øverste del av ledningen fra 0,50 m. under tak og opover,
mindst skal ha 3" diameter.
Med hensyn til dimensionene for oplæggene, saa er disse, under forut
sætning av at vandlaasene ikke ekstra luftes, fastsat saaledes:
1 En kortfattet oversigt over byers vand- og kloakleduingsanlæg, utarbeidet for rørlægger
kurset ved Kr.a tekn. aftenskole av Carl Stabell, ingeniør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
