Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje del. Bygningsadministration - VI. Overslag - 2. Det specificerte overslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
973
massene efter tegningene ikke at regne for knapt, fordi det ved eventuei op
maaling av det utførte arbeide, altsaa det færdige hus, i regelen vil vise sig,
at man faar større masser end de som er resultatet av en penibel utregning
efter tegningene. Til hvert hovedmaal som tages paa tegningen for utregning
av massene, bør derfor gjøres et litet tillæg av ca. 15 cm. Massene utregnes
og indføres i overslagsskemaet postvis i samme rækJceJølge som i arheidsbesJcrivel
sen og gives samme nummer som i denne. Derved blir det let at finde over
slagets forskjellige poster i arbeidsbeskrivelsen. I overslaget bør nemlig i
regelen kun det i masse utregnede arbeide meget kort betegnes og ikke be
skrives, for det gjør masseberegningen mindre klar.
Massene utregnes dels i kubik, kvadrat, løpende meter, stykketal og vegt,
alt efter arbeidets art. Jordmasser, grundmure, fundamentmure, kult o. 1.
utregnes i kubikmeter. Teglstensmur utregnes ved den private byggevirksom
het næsten altid i kvadratmeter for de forskjellige vægtykkelser. Ved offent
lige byggearbeider med noget usedvanlige murtykkelser, mange pillarer o. 1.
kan det være nødvendig at teglstensvæggene utregnes i kubikmeter. Yed
murbygninger med mange piper, for eksempel kanaler for tilførsel av frisk
luft og avtrækskanaler, gjøres der et tillæg pr. stigende meter for muring
inklusive spækning av piper, hvilket opføres som særskilt post. Trævægger
utregnes i kvadratmeter paa samme maate som murvægger. Træbjelkelag
utregnes i kvadratmeter (netto gulvtlate) inklusive stubbegulv med fyld. Gulv
og underloft (himling) utregnes i kvadratmeter hver for sig. Ofte tages dog
gulvplankene med i utregningen av bjelkelagene. Ildfaste etageadskiliere og
puds utregnes i kvadratmeter. Hvælv utregnes dels efter effektiv hvælvflate
og dels efter horisontalprojektionen. Trapper utregnes efter antal trin. Enkle
takkonstruktioner (sperrebind, aaser, bordtak med lægter) utregnes ved mindre
hus i kvadratmeter skraa takflate, men ved mere komplicerte tak regnes tøm
meret i løpende meter og bordtak for sig i kvadratmeter. Tækningen kan
utregnes i kvadratmeter for sig. Ofte tages den ogsaa med i utregningen av
takverket. Jernbjelker regnes efter vegt, Efter hvad der nu er nævnt, sier
det sig seiv hvordan mange av de øvrige arbeider utregnes, om i kubik,
kvadrat, løpende meter, vegt eller stykketal.
Naar kvadratindholdet skal utregnes for bygningsarbeider, og aapninger
som forekommer i væggene og gulvene, er under 6 m. 2, gjøres i regelen ikke
fradrag for disse. For aapninger større end 6 m.2 fratrækkes derimot halv
parten. Herfrå undtages dog malerarbeider, idet der for disse gjøres fradrag
for enhver aapning naar gulv, tak og væggers areal utregnes. For maling
av dører, vinduer e. 1. snekkerier som indsættes i aapningene, betales særskilt
pr. styk, dog betales ogsaa ofte for vinduer efter opmaalt areal, hel træflate,
idet karmfiatene i sin helhet medtages.
For at anbyderne kan ha fald klarhet over hvordan massene er utregnet,
bør det nævnes i anbudsdokumentene og eventuelt i skemaet for massebereg
ningene, om der er gjort fradrag for aapninger, piper o. 1. eller ikke, fordi
prisansættelsen er avhængig derav.
Ved utregning av murmassene i kubik gaaes frem paa lignende maate
som netop er nævnt; men det hænder ogsaa at de effektive masser opgives,
altsaa med fradrag for alle aapninger, dog ikke for de som er under lU m.3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
