Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje del. Bygningsadministration - VIII. Arbeidsledelse m. v. - 2. Regnskapsforsel - 3. Utstikning (utsætning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1012
med kassererens regnskaper avsluttet pr. samme datum, Byggelederen og kas
sereren maa ha sammenlignet sine regnskaper forinden rapporten ekspederes.
Sammen med rapporten pr. 30te juni indsendes en redskaps- og inventarfortegnelse
(skema XIV), som indeholder de redskaper og det inventar som anskaffes av
byggelederen.
Ved ethvert offentlig anlæg føres brevjournal (skema XV) hvori indkomne
saker, brev m. v. indføres, dog ikke regninger som mottages direkte fra
regningsutstederen for utbetaling, da det ved et byggearbeide vilde bli for
omstændelig. De journaliserte saker forsynes med et stempel hvori saknum
mer og aarstal angives. Enhver skrivelse som utgaar fra kontoret maa kopi
eres i en kopibok, eller man hefter ind det maskinskrevne gjennemslag i en
brevsamler. Indkomne skrivelser heftes ind i en brevsamler.
En anden form for arbeidskontoboken end den tidligere viste er vist i
skema XVI. Arbeidskontobok efter dette system gir samlet oversigt over alle ut
gifter paa de forskjellige konti, men fordrer at der føres særskilt arbeidskonto
bok for hver bygning. Systemet passer derfor til anlæg med i høiden
to bygninger. I dette skema er kun systemet vist, da antal kolonner maa
vælges i forhold til antal konti. For ikke at faa arbeidskontoboken for stor
i dette tilfælde maa kontiernes antal mest mulig begrænses.
Ved private byggearbeider vil regnskapsførselen og hvad dermed staar i
forbindelse kunne forenkles væsentlig fra hvad der er beskrevet ovenfor.
Den private bygherre fører i regelen seiv specialregnskap vedrørende
byggearbeidet; men arkitekten maa attestere baade regninger og forskuds
andragender og føre dem ind i en attestationsbok forinden de blir utbetalt.
3. Utstikning (utsætning).
For at kunne foreta utstikning av en bygning maa der foreligge en av
arkitekten utarbeidet situationsplan som viser bygningens beliggenhet angit
med indskrevet avstand i meter regnet fra Iste etages hovedflugtlinje, d. v. s.
murliv, til gateflugt eller til gatemidtlinje, eller hvis bygningen ligger frit,
avstand til anden markert retningslinje. Situationsplanen utarbeides, naar
det gjælder bygning i by, paa grundlag av maalebrev utstedt av vedkom
mende myndighet.
Paa grundlag av saadan situationsplan stikker byggelederen ut bygnin
gens hovedflugt og eventuelt midt- og længdeakse for entreprenøren for
grundarbeidene.
Foruten paa situationsplanen maa der ogsaa paa planlegningen av funda
mentene, Jcjelderen og Iste etage med særsJcilt linje tydelig være markert Iste
etages hovedflugtlinje (murliv), som skal danne utgangspunkt for alle hoved- og
detaljmaal i bygningens dybde.
Ved lange og brede bygninger maa ide nævnte planer foruten midtakse
ogsaa være indtegnet længdeakse. Disse akser danner utgangspunkter for alle
hovedmaal paa begge sider av dem. Desuten maa i tilstrækkelig stor maale
stok paa fundament- og kjélderplan og Iste etages plan være indtegnet et snit
(fig, 2044) gjennem yttervæggen, hvori er tydelig markert bygningens kovedflugt
linje og maal som angir sokkelens, grundmurens og fundamentets fremspring
foran denne linje, samt vægtykkelsene. Desuten maa i dette snit være angit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
