Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje del. Bygningsadministration - VIII. Arbeidsledelse m. v. - 3. Utstikning (utsætning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1015
bygningens midtakse b-d, Denne, som danner ret vinkel med ab c, findes
ved hjæip av «equerren» eller «vinkeltrommelen» (fig. 2047), som indstilles
paa en stang i punktet b. Man kan ogsaa ved kortere sigtelinjer benytte
en trævinkel i forbindelse med snor og lod.
Trævinkelens sider gjøres 3,00, 4,00 og 5,00
meter lange (se fig. 2045). Derefter stikkes byg
ningens hovedflugt, som markeres i punktene e f
med utstikningsstænger eller med merkepæler,
som rager 30 cm. over terræng, og hvis avstand
fra gateflngten maa være augit paa tegningen.
Denne avstand maales med maalebaand i ret
vinkel til gateflngten. Da der kræves præcision
ved utmaalingen, maa længdemaalene utsættes Fig 205i Fi"- 2052
med «staalmaalebaand» (fig. 2048 og 2049), som
maa holdes i horisontal stilling. Der maa ikke benyttes maalebaand av lin,
fordi det let forandrer sig.
Paa grundlag av denne stikning av bygningens hovedretningslinjer kan
saa entreprenøren for grnndarbeidene foreta detaljutmaalingen efter arki-
lingen, som ogsaa maa utføres med staalbaand, gaar for sig paa følgende
maate:
Med hovedflugtlinjen e f og midtaksen b d (fig. 2045) til utgangspunkt
utsættes bygningens hjørner markert ved merkepæler som angit i fig. 2050,
SALING-
—cjy-
— "PARALEL"
I
! I
—T
’ll 2,5
di
v^ v?vv v Cr,
Fig.2054.
merket med bokstavene a—o. Denne utsætning sker under benyttelse av
staalbaand og trævinkel. Naar avstanden mellem pælene er over 20 meter,
benyttes staalbaand og equerre. Til utstikning av meget lange og rette linjer
er landmaalerens «teodolit» det mest fuldkomne instrument, som dog aldrig
tektens arbeidstegning, som
i— c —1 maa indeholde alle nødven-
dige maal der angir fnnda-
mentenes og væggenes be- 0)
liggenhet og bredde m. v. o
Maalene maa være kontrol- s
y beregnet før tegningene leve-
• •i
a
f P res entreprenøren, fordi feil
i disse kan medføre megen
00
or
I ulempe og tillike utgift for C/?
Vi
V / i, arkitekten, hvis arbeidet paa
Li 1
cy
Fig. 2058.
V
grund av feilagtige maal
maa omgjøres. Detaljutmaa- AZ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
