Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Berigtigelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I
XIY. Xeclcnstaaende berigtigelser
bedes henvist til paa vedkommende side i teksten;
Paa side 6—8: I beskrivelsen av de forskjellige stensorter er benyttet betegnelser som
i regelen brukes i praksis paa byggepladsen og i steuindnstrien. Saaledes er under a. Granit
nævnt «sort granit», som egentlig er en gabbro, og under C. Syenit er syenit betegnet som en
granit. Her bør istedetfor «syenit er en granit med bornblendegéhalt ...» staa; «Syenit kan
betragtes som en granit med hornblendegehalt ...» Man slaar i praksis oftest de haarde
bergarter, granit, syenit og gneis o. 1., sammen under fællesbetegnelsen granit. Petrograferne
skiller dem derimot ad efter deres mineralsammensætning.
Under g. Sandsten staar at karakteristisk for denne er at den viser tydelig lagdannelse.
Dette er dog efter hvad professor J. H. L. Yogt meddeler, ikke altid tilfældet, saaledes er lag
dannelsen hos sandsten fra Brummunddalen noksaa litet iøinefaldende.
Nederst pa,a side 51 er nævnt at kanalene ien teglsteusmur bør fyldes med koksgrus i
høide med og svarende til bjelkelagets tykkelse for at opnaa stillestaaende luft i kanalene paa
dette sted. Ifyldingen av koksgrusen kan enten ske som forklaret eller den kan ske ovenfra
umiddelbart før kanalene dækkes. Kan man tinde en grus som er mindst likesaa varmeiso
lerende og mindre hygroskopisk end koksgrus, er det at foretrække. I alle tilfælder bør
grusen ha hasselnøtts størrelse.
Paa side 61 er ogsaa nævnt at kanalene under bjelkelaget bør dækkes med 2 Va" sten
heller. Istedet kan brukes Va" skifer, jernplater eller andet tjenlig tyndt materiale som kan
gaa tvert gjennem væggen, da det indvendig dækkes av underloft eller takpuds.
Eugelsk liulmur, side 54—56. For helt at undgaa fugtighetsledende forbindelser mellem
de to vægdele hvorav en engelsk hulmur bestaar, bør den teglsten som lægges paa indvendig
side i den kompakte vægdel ved vindus- og døraapninger være dyppet i tjære. Det samme bør
gjøres med teglsten i de kompakte buer i yttervæg (jfr. side 51 og fig. 97 og 98). Hulrummet
i væggen bør bare ventilleres under byggearbeidets utførelse.
Paa* side 56 nederst staar at indvendig vægside paa engelsk hulmur av teglsten bør
tjærebrædes (med inertol) og sandstrøes naar væggen skal pudses og ikke paneles for at isolere
mot gjennemslag av fugtighet. Erfaringen skal ha vist at saadan isolering er gunstig ved
enhver mur for at beskytte tapetet mot utslag (salter o. 1.) fra teglstenen naar tapetet er
klæbet paa pudsen. Absolut paakrævet er neppe denne foranstaltuing.
Øverst paa side 109 er uttalt at brandvægger (brandgavler) ikke benyttes som bjelke
bærende vægger. Jfr. hvad der er uttalt herom nederst paa side 406.
Paa side 179 er stenkultjære nævnt som et brukbart isoleringsstof paa utvendig side av
oementhultensvægger. Efter de erfaringer man nu har gjort paa flere steder og ved de forsøks
hus som forfatteren har under prøvning, viser det sig uheldig at benytte stenkultjære paa
utvendig side av cementhulstensvægger og teglstensvægger, da pudsen efter en tids forløp
løsner fra væggen. Paa de mange bygninger i Trondhjem (kommunens boligbygning), hvor
utvendige vægger er isolert med inertol (med sandstrøing), sitter pudsen derimot fast. Isole
ringsmaterialet bør helst være varmt naar det paaføres væggen. Det første pudspaakast med
tyndtflytende cementbruk 1c; 3 s paa saadanne isolerte vægger bør være avbundet før de senere
paakast utfores.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
