Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Legemlige ting. A. Minerallegemer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
glas, idet det Sydende vand gaar over til fast vand
eller is. Og om alt våndet afkjøles ned til samme
punkt, gaar det lidt eiter lidt altsammen over i
samme form.
I denne tilstand er våndet fast. Det indtager
rum, gjør modstand, har vægt og forplanter bevæ
gelse, ligesom våndet gjorde, men om vi ryster elet
ucl af glasset paa et koldt sted, bekolder det sin
form uden mindste forandring. Trykker vi paa det,
viser det sig overordentlig fast og stivt; og ved
stærkere tryk knuses og brækkes det som glas.
Det kan knuses til pulver, og dette kan hauges op,
som om det var sand.
Ligesom en given mængde damp kar nøiagtig
samme vægt som elet vand, den er dannet af ved
tilførsel af varme, saaledes kar is nøiagtig samme
vægt, som det vand, den er dannet af ved tab af
varme.
41. Isen har mindre egenvsegt end våndet, hvoraf
den er dannet.
Men om end isen i glasset kar samme vægt,
som våndet havde, kar den ikke samme rurnfang.
Uclvidelsen, som begyndte ved 4° C., fortsætter; og
nåar vand gaar over i fast form, er dets rurnfang
omtrent Vu større end det var ved 4° G. Tåger
vi vand af denne temperatur til enked, saa har is
en egenvægt af 0,916-
Men omenclskjønt vand under frysningen blot
udvicler sig saa lidet, ligner denne dog clampdannelsen
i den uhyre kraft, hvormecl uclvidelsen gaar for sig.
Eylder vi en hui jernbombe med vand, skruer aab
ningen tæt til og derpaa lægger den hen paa et
koldt steel, kvor våndet kan fryse, saa sprænger
våndet, nåar det fryser, bomb ens jernvægge. Vi
ved. at i kolde vintre ofte vandrørene til et hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
