Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Legemlige ting. A. Minerallegemer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
dem til smaa draaber koldt vand. Ruderne blir
koldere og koldere, indtil de smaa draaber tilsidst
fryser; og våndet blir ikke alene fast, men det
krystalliserer; det vil sige, de smaa faste masser
antager mere eller mindre regelmæssige geometriske
former med flade sider, rettede mod liinanden i
bestemte vinkler, saa de ligner glasstykker, som er
skaaret efter et eget fastsat mønster. I virkelig
beden er ai is krystallinsk: men i is, som er dannet
af tykke lag vand, er krystallerne saa sammen
pakkecle, at de ikke kan skjeines liver for sig.
43. Naar isen opvarmes, begynder den at gaa over tii
vand igjen, saa snart temperaturen nåar op tii 0° C.
Paa en kokl vinterdag, nåar thermometret viser
10 graders kulde, vil en isklump, som ligger der
ucle i fri luft, være lige saa kokl. Bringer vi den
nu incl i et varmt værelse, blir den lidt efter lidt
varmere, men undergaar forresten ingen forarclring,
for den nåar op til o°. Da begynder den at smelte
og holder sig paa o°, saa længe den kolder paa at
smelte, og våndet, som clanner sig, er ogsaa i be
gyndelsen o°.
Om vi kastecle en klump is midt op i et baal,
saa vilde den, saa længe der var biten igjen i form
af is, kave temperaturen 0° og ikke liøiere. Dette
er en kjenclsgjeining magen til, kvad man kan iagt
tage, nåar vand opvarmes til kogepunktet, Saa
længe eler er noget uforclampet vand tilbage, blir
det ikke varmere. Og vanddampen seiv er ogsaa i
begyndelsen 100° C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
