Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Legemlige ting. A. Minerallegemer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
medéns papiret under et kraftigt mikroskop ser nå
som en grov matte.
Men lægger vi en liden draabe vand paa et
objektglas, sligt som rnan brager for mikroskopiske
gjenstande, og lægger et tyndt dækglas over, saa
det breder sig ud til en hinde, kanske ikke over
Vsoo millimeter tyk, saa kan det undersøges med
de stærkeste forstørrencle midler, vi raader over,
og dog ser det fuldstændig ensartet ud og viser
lige saa lidt som før spor af at være sammensat af
enkelte dele. Dog er dette heller ikke noget bevis
paa, at våndet ikke er’bygget af inclbyrdes adskilte
srnaadele eller partikler. Det kan blot være, fordi
partiklerne er saa yrsmaa, at de ikke kan skjelnes
seiv af mikroskoper med fire til fem tusen ganges
længdeforstørrelse.
Sikkert er det, at faste legemer kan deles i
partikler saa smaa, at de beclste mikroskoper ikke
viser spor af clem. Almindelig mastiksliarpiks kan
ikke opløses i vand, men opløser sig let i stærk
spiritus eller alkohol, og mastiksfernis er en opløs
ning i alkohol af mastiksliarpiks. Blander vi ma
stiksfernis med vand, optages alkoholen af våndet
og harpiksen fælcles ud (præcipiterer) som et ost
agtigt fast stof, sammensat af tydelige hvidlige
partikler. Men om en draabe fernis bringes op i
en stor mængcle, lad os sige en halv liter vand, og
vi samtidig rører godt om, kommer harpiksen, om
den end fremdeles fældes ud, i en yderst fint for
delt tilstand. Harpiksens partikler sees ikke længer
hver for sig af det blotte øie, men våndet antager
en svagt melkeagtig farve.
Denne melkefarve skriver sig fra faste mastiks
partikler, som er fordelt rundt om i våndet; og
dog kan vi, om vi har baaret os rigtigt ad, ’ som
før brede en vædskedraabe udover og undersøge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
