Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Legemlige ting. A. Minerallegemer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
den. Denne moclstancl maa have samme kilde, som
elet sanseindtryk, vi kjender som varme; thi vi
kar set, at minskning af varmen forminsker vandets
rumfang, det er, tillader molekylerne at komme
tættere sammen, altsaa forminsker deres drift til
at holde sig væk fra hinanden. Paa den anden
side vil en øgning af varmen forøge vandets volum,
det er, drive molekylerne længer fra hinanden, alt
saa forøge deres drift i den retning.
Lad os kalde aarsagen til, at vanclmolekylerne
søger mod hinanden, en tiltrækningskraft, og aar
sagen til, at de vil væk fra hinanden, som ytrer
sig for os som en varrnefornemmelse, og, efter hvad
vi har set, sandsynligvis skyldes en hurtig svingende
eller hvirvlende bevægelse hos molekylerne, en fra
stødningshraft] da er, i vædsketilstanden, disse
kræfter saaledes afpassede, at molekylerne har fuld
frihed til at hevæge sig og dog hænger sammen.
Ved tilførsel af varme forstærkes frastødnings
kraften og tilslut overvincles tiltrækningskraften, saa
molekylerne flyr fra hinanden i alle retninger, nåar
mtet længer hindrer dem deri. Paa den anden side
blir frastødningskraften, veel tab af varme, formind
sket, mdtil molekylerne ikke længer kan skiiles og
våndet antager fast form.
Det er sandsynligt, at ffydende vands uclvi
delse ved temperaturer under 4° C. beror clerpaa,
at molekylerne, eftersom de nærmer sig hinanden,!
ordner sig paa en særegen maade. Om seksten
rnand er opstillet i en række, fire mand høi, og
en halv _ meter mellem hver mand, saa kan disse
mæncl stille sig tættere sammen og dog omslutte et
større rum, idet de danner en hui firkant. At van
dets molekyler ordner sig paa en bestemt maade,
nåar det gaar over i fast tilstand, viser sig af isens
krystalform. Hver rimkrystal faar sin bestemte form
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
