Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Legemlige ting. A. Minerallegemer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
orclner saltets molekyler sig. efter som våndet gaar
bort, i smukke, regelmæssige, terningformede, kry
staller. Vi kan let nok se clem danne sig, ved at
betragte under mikroskopet en draabé saltlage, som
langsomt tørrer ind. Saltkrystallerne incleholder
blot salt. Om de opvarmes til røclgiød, smelter de,
og gaar ved enclda stærkere hede over i damp- eller
gasform, og flyr i denne tilstand ud i lutten, eller
forflygtiges, som man siger.
Saaledes ser vi, at nåar salt og vand kommer
i berøring, undergaar saltet visse forandringer: og
våndet blir heller ikke uførandret. Thi saltlage
koger ikke længer ved 100° C. men fordrer en
langt høiere temperatur. Det er, ligesom saltet
skulde holde våndet tilbage og hindre det i at an
tage gasformen under de samme betingelser, som
da det var rent; akkurat ligesom våndet i vort
forrige eksempel holdt alkoholen tilbage; eller vi
kan sige, den varmekraft, som driver væclskens
molekyler ucl fra hinanden, nåar damp dannes, hai
en større moclstand at overvinde, nåar salt er op
løst i våndet. Og ligesom tilstecleværelsen af alko
hol sænker frysepunktet for det vand, hvormed det
er blandet, saaledes bringer ogsaa tilstedeværelsen
af salt vanclets frysepunkt til at synke. Sjøvand,
som ikke er andet end en svag saltlage, begynder
først at fryse ved omtrent -±4 2,77° C. og den isj som
dannes, er ganske ren, medens resten af sjøvand et
blir rigere paa salt.
Om vi ved tiltrækning forstaar elet, som gjør
moclstand mod enhver kraft, der stræber at adskille
legemer, saa kan vi sige, saltets og vanclets mole
kyler tiltrækker hinanden. Og slig tiltrækning
mellem molekyler af forskjellige slags stoffer, kaldes
hemisk tiltrækning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
