Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Hvad er der altsaa at gjøre, forat Tilstanden virkelig kan blive bedre?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
det er paa Arbeidsklasssn som Stand betragtst, og at Aar
sagen hertil er den overdrevsnt almindelige og store Nydelse
af stcerke Drikke, navnlig Broendevin.
Hvad er saa herved at gjore? vil Man spsrge. leg
vil svare, at der ganske vist er forskjellige Ting, som maatte
knnne gjores af Moend ndenfor Standen, af de Mcend, af
hvem en stor Del af Arbeiderne ere afhcengige, fordi de
skaffe dem sit Erhvsrv og tildels sit Hnsly. Noget kunde
vel og gjores af Byens Myndigheder. Men denne Afhand
lings Hensigt er en anden; den sigtsr i det Hele til For
anstaltninger af anden Art end Tvangsns haards Provelser.
leg tror saaledes, at Stedet i yderlig hoi Grad savner en
stcerk indre Mission, for hvilken den forrige Sogneproest har
interesserer sig og den nuvoerende har ssgt at arbeide. Nden
at vide, hvad Udsigt der kan vcere for en saadan Indret
ning, men uden dog at tvivls paa, at det nok turde vise
sig, at Sagen ikte er saa ganske umnlig, er jeg dog fuld
kommen vis paa, at den behovede temmelig lang Tid for
at vinde betydelig Styrke og vise store Virkninger. Derhos
er det klart nok, at delt hovsdsagelig maatte boeres af Men
nesker udenfor Arbeidsklasssn, iscer i den fsrste Tid. Altsaa
horer selv denne Furanstaltning ikke til dem, som jeg ncer
mest har for Vie; thi det er Arbeiderne selv, hvem jeg vilde
paavirke til at arbeids for Standens Vel, fordi Alt, hvad
andre Mennesker kunde gjore for dem, vil svoekkes eller endog
noesten spildes, dersom de ikke selv kunne gjore det forste
Skridt til at reiss sig og sin Stand.
Hvad knnde da Arbeiderne gjors foråt befri sin Stand
for Drukkenskabsns eller det overdrevns og almindelige Drik
keris Onde? leg er temmelig vis paa, at de fleste Loesere
af denne Ulle Afhandling ville noere de stoerkests Tvivl om,
at der her er Synderligt at udrette, men at Man itkun
gjor sig en forgjcevss og overflodig Umage ved at rors i
denne Sag, der, mene de, vil gaa, om end langsomt, af sig
selv, ligesom Drikkeriets Nskik noesten umcerkeligt er afskaffet
eller betydeligt indskrcenket hos de andre Klasser i Sam
funnet. Om saa vil blive Tilfceldet med Arbeiderne hersteds,
ved jeg ikke, men tvivler msget derpaa, nåar jeg ser og er
farer, hvorledes Drenge i 12—14 Aars Alder ligefrem op
drages til Nydelse af Broendevin, opdragss til at soette Pris
derpaa og til at anse det for en Fornsdenhed, og, nåar jeg
ved, at selv Mcend af andre Klasser anse Broendevin for
en Fornodenhed for Arbeiderne, og tro, at det scetter dem
istand til stoerkere Arbeide, Noget som baade Videnskaben og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
