Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - HVALENE - II. Finhvalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
NOKOKAPERHVALEN
Langs Norges kyst er den f. eks. overalt tilstede ved de
store sildeindsig, og den kaldes her ofte for sildehval. Den
sætter tillivs svære masser av sild — flere tønder om gangen.
Paa kysten av Finmarken følger finhvalen loddestimenes
indsig, og den lever i denne tid aldeles overveiende av lodde.
Man har imidlertid anset det sandsynlig at finhvalen likesom
de andre store bardehvaler væsentlig levet av plankton og at
den kun hvor denne mangler tok tiltakke med fiskeføde. Herfor
taler f. eks. den kjendsgjerning at naar finhvalen følger
sommersildens indsig til vor kyst, spiser den plankton og lar silden
være. Man har set finhval boltre sig i de tætteste sildestim, saa
silden drysser av den naar den er oppe for at aande, men det
har ikke været sild i maven paa de hval som er blit skutt under
slike forhold.
Det er dog paa den anden side iagttat saa mange avvikelser
fra dette forhold at det aldeles ikke lar sig fastslaa som ufravikelig
regel. Specielt paa det shetlandske fangstfelt fandt hvalfangerne
en sommer store mængder av sild i maven paa finhval tiltrods
for at det i det paagjældende havstrøk var en rikelig forekomst
av plankton.
Som en sjeldenhet kan det anføres at det ved Shetland er
fundet blæksprut i maven paa flere finhval.
Finhvalen er mer selskabelig end blaahvalen og træffes
derfor sjeldnere enkeltvis. Dens bevægelser er raske og energiske
og den ansees av mange fangstmænd for at være vanskeligere
at jage end de øvrige arter.
Angaaende dens levevis uttaler prof. R. Collett bl. a.: «Syn
og hørsel synes at være skarpe. I rolig veir bevæger den sig
under vandet med stor regelmæssighet «næsten efter
kompasstre-ken», hvorved dens veier nogenlunde let kan beregnes.
Er aaten tilstrækkelig kan den holde sig paa et fangstfelt
undertiden i uker. Paa kjølige dage, naar aaten holder sig i de
høiere vandlag, kan finhvalene ofte træffes paa feltet hele dagen.
Er veiret godt forsvinder de gjerne utover dagen, men er atter
tilstede om morgenen i graalysningen. Men ofte flytter pludselig
hele sværmen.
Paa steder hvor aaten er tæt, bevæger den sig rolig med
aapent gap i vandskorpen og samler hvad den kan naa. Er denne
mere spredt, er de urolige og svømmer i kredser om hverandre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
