Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - HVALENE - IV. Knølhvalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
NOKOKAPERHVALEN
hullerne er over vandskorpen, blaaser den. I næste øieblik
foregaar indaandingen. Herunder utvides næseaapningene, saa de
blir næsten elliptiske og deres omgivelser noget hævede. Agter
den derefter at være i længere tid under, gaar den næsten lodret
i dypet. Eftersom hodet gaar under blir kroppen efterhaanden
hævet og viser sig over vandet som en halvbue, hvori tilsidst
rygfinnen blir synlig. Derefter krummes bakkroppen under
vandet, halefinnen rettes ut, og tilsidst sees denne et øieblik over
vandskorpen inden hvalen helt forsvinder. Gaar en knølhval
under uten at vise halefinnen, er retningen skraa og den
kommer atter hurtig op igjen.»
Naar knølhvalen har været længe under, blaaser den som
regel flere gange efter hverandre med ganske korte mellemrum,
hvorefter den gjerne gaar ned for et længere ophold. I
alminde-lighet antages den ikke at kunne være under mer end 20 a 25
minutter.
Mens enkelte hvalfangere som allerede nævnt antar at
knølhvalen kun har unge hvert andet aar, antar andre at den som
regel hvert aar har unge. Til støtte herfor anfører hvalfangerne,
som driver fangst ved Syd-Shetland, at man der meget sjelden
fanger hunner av knølhval, som ikke er drægtige. Til dette maa
dog bemerkes at man især i tidligere aar, da bare spækket av
hvalen blev benyttet, ikke foretok saa nøiagtige undersøkelser —
og selv nutildags er undersøkelsene vistnok ikke helt
almindelige. Parringen maa i dette tilfælde ha foregaat like efter ungens
fødsel.
I vore nordlige farvand har der været anstillet en del
undersøkelser for at faa kastet lys over knølhvalens
forplantnings-forhold.
Det viser sig, at bare de større hunner — med en længde
av ca. 45 fot og derover — har været drægtige. Paa et og
samme tidspunkt har man i knølhval fundet næsten fuldbaarne
fostre, mens man i andre har fundet ganske smaa fostre, hvad
der viser at parringen maa foregaa til ikke saa litet
uregelmæssige tider.
Der haves en række maalinger av knølfostre fra
hvalfangsttiden i Finmarken.
Et foster, undersøkt i sidste halvdel av mai, hadde 70 mm.
længde. I juni var længden 260—340 mm. I juli 210—600 mm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
