Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - HVALENE - VI. Graahvalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRAAHVALEN
I de sidste 25 aar har den ikke været drevet. Dog findes selvsagt
endnu en mindre bestand tilbake ved Californiens kyster.
Saaledes tok «Capella», som under ledelse av M. Ingebrigtsen drev
fangst fra Magdalena Bay i 1913, her en fangst av 19 graahval.
I 1920 er den ogsaa fanget av et amerikansk selskap som
driver fangst paa Californiens kyst.
Det er imidlertid nutildags ved oceanets vestlige kyster at
fangsten av denne hvalart har den største betydning. Her fanges
den aarlig særlig ved kystene av Korea i et ikke ubetydelig antal.
Den optræder forøvrig i mindre antal næsten overalt i de japanske
kystfarvand, men hyppigst paa de felter, som japanerne betegner
som «Colonial sea». Fangsten utgjorde her
i 1915 ............................114 graahval.
» 1916 ............................86 —
» 1917 ............................71
» 1918 ............................105 —
Bestanden kan saaledes ikke være helt ubetydelig.
Graahvalen kaldes her «koku kujira» eller «devilfish» og
fangsten er av betydning særlig paa den sydøstre del av Koreas
kyst. Den er ogsaa her en utpræget «trækhval», og fangsten
foregaar regelmæssig paa dens sydgaaende træk.
Som tilfældet er med knølhvalen, hvis træk har en lignende
legelmæssighet som graahvalens, maa dens sydgaaende træk regnes
for en ynglevandring, idet den i det varme vand langs kystene
av Californien og i de tilsvarende dele paa den asiatiske side
kaster sine unger. Det nordgaaende træk maa ogsaa her sees
som en næringsvandring, idet den søker hen til nordligere egne
efter føde.
Roy Chapman Andrews uttaler i sit nylig nævnte verk at
det ikke er lykkedes ham med sikkerhet at fastslaa hvori
graahvalens føde bestaar. Dyrene kommer nemlig sydover med
saagodtsom tom mave, hvad der ogsaa var tilfælde med knølhvalen,
naar den paa sit træk om vaaren passerte vestover langs
Finmarkens kyst. Man kan dog vistnok gaa ut fra at graahvalen
hovedsagelig er en planktonspisende hval, om den end ikke er saa
avhængig av denne føde som blaahvalen og seihvalen.
Det sandsynlige er at den i likhet med knølhvalen ogsaa kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
