Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
I)KN MODERNE HVALFANGST
H. B. Klæboe fortæller i sin bok om Svend Foyn, at han
først laget et eget granatsystem med riflede kanoner. Han fik
granatene aldeles farefri. De eksploderte aldeles præcis, skjøt
korrekt, noget der maatte arbeides frem skridt for skridt, alt
eftersom han fik ordnet modellene og støpt dem. Men de dudde
ikke i praksis. De gik i en bue gjennem dyrets bløte dele,
eksploderte i luften, men dræpte ikke kjæmpedyret, der tvert om strøk
sin kos, glad over at være sluppet med en flænge i spækket.
Harpunkanon fra 1865. (Tønsberg museum.)
I tre aar er spændingen paa det værste. Han tapte 17000 spd.
hvert aar, og det blev et «ordtøke» om ham, hvad han selv ubevisst
atter og atter hadde maattet uttale: «Duer ikke, duer ikke, sa
Foyn, han mistet en hval.»
En Carl Iverson skrev i «Morgenbladet»:
«I vinteren 1865 var jeg efterat ha utdannet mig som
hvalfanger i Dundee, hos Svend Foyn i ca. 2 maaneder, beskjæftiget
med at lære fra mig at lægge harpunstrankler og indskyte Svend
Foyns nye, riflede granatkanoner, som han hadde latt
forfærdige paa Finspaang i Sverige. Disse granater var av Foyns egen
opfindelse og paasat tinknaster, som svarte til riflene i kanonen.
Det var dengang Foyns tanke at skyte en harpun og samtidig en
granat i hvalen for at faa dræpt den hurtigere. Vi proberte alle
mulige maater, men kunde ikke faa granaten til at gaa ret, og
dertil sprang granaten inde i kanonen, ogsaa formodentlig ved
trykket paa knastene. Da jeg erklærte mig ute av stand til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
