Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
I)KN MODERNE HVALFANGST
virksomhet, gir dette uttryk for en synsmaate hos
fiskerbefolkningen, som meget snart skulde slaa om til det helt motsatte.
Fiskerbefolkningens tro paa at hvalfangsten virker skadelig
i’or fiskeriene er forresten av gammel dato og langt ældre end
den moderne hvalfangst. Det er nemlig en meget gammel overtro,
at hvalen bistaar fiskerne i deres fangst, og det er rent løierlig
at læse de gamle beretninger herom. Hvalfangsten paa Finmarken
var da heller ikke vei begyndt, før fiskerne fandt ut at mislig
fiske skyldtes hvalfangsten.
Amtmanden i Finmarken omtaler dette allerede i 1873 paa
et tidspunkt da der kun
var dræpt et litet faatal
av hval og det til og med
udelukkende blaahval.
Professor G. O. Sars
hadde saa i 1874 anledning
til at undersøke forholdet
og avgav en paa sine
undersøkelser støttet indberetning til indredepartementet.
Professoren meddeler her, at «jeg hadde rikelig anledning
til at sætte mig ind i Foyns hvalfangst, og det er min bestemte
opfatning, at der ingensomhelst overhængende fare er at befrygte
for loddefisket. De fremførte anker mot hvalfangsten synes
ugrundede.»
Han anfører videre at «den hvalart som Foyn saa godt som
udelukkende fanger — den saakaldte blaahval — efter al
rimelighet intetsomhelst har med lodden at bestille. Dens føde bestaar
næsten udelukkende av kril, og skjønt der i Varangerfjorden
dengang jeg opholdt mig der, slet ikke manglet sild, har jeg dog
aldrig fundet sild i blaahvalens mave.»
«Den hval, som i størst mængde indfinder sig under
lodde-fisket, er en helt anden art, nemlig en mindre finhval, som Foyn
slet ikke bryr sig om av den grund at den hverken er saa stor
eller saa fet som blaahvalen. Foruten denne finhval viser sig
under loddefisket efter de oplysninger jeg har kunnet indhente
to andre hvalarter, nemlig rørhvalen (finhvalen) og den
lang-haandede hval (knølhvalen).»
«Alle disse tre hvalarter synes ved loddefiskets slut at
forlate kysten og at følge lodden tilhavs igjen, hvorimot blaahvalen
Rødaaten (Calamus finmarchicus).
Efter G. O. Sars.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
