Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
I)KN MODERNE HVALFANGST
lste maskinist har 80—100 kroner pr. maaned og 6 kroner
pr. hval overhodet.
2den maskinist har 56 kroner pr. maaned og 4 kroner pr.
hval overhodet.
Matroser og fyrbøtere paa hvalbaatene har 40 kroner pr.
maaned og 2 kroner pr. seihval og 4 kroner for de andre.’
Iland har:
Formanden kr. 70,— pr. maaned og kr. 0,15 pr. tønde.
Trankoker kr. 60,— pr. maaned og kr. 0,08 pr. tønde.
Smeden kr. 60,— pr. maaned og kr. 1,— pr. hval.
Flænseren kr. 46,— pr. maaned og kr. 3,— pr. hval.
K.iøtkokeren kr. 45,— pr. maaned og kr. 0,30 pr. tønde.
Arbeidere kr. 30 pr. maaned og kr. 0,50 pr. hval.
Derhos erholdes almindelig skibskost. Hyrene varierer
selvfølgelig noget efter vedkommendes duelighet, tilgangen samt
arbeidsgiverens villighet til at gjøre indrømmelser.
Efter et opgjør i 1887, som velvillig har været stillet til
min disposition, var fortjenesten — for et tidsrum av 5 maaneder
23 dage, beregnet efter en fangst av 35 hval (6 blaahval, 23
finhval og 6 seihval), hvorav utbyttet blev 2 000 tønder tran —
efter de ovenfor angivne satser følgende:
Ombord i hvalbaaten:
1 skytter kr. 1 541,—, 1 maskinmester kr. 774,—, 1 baatsmand
kr. 520,—, 2 fyrbøtere, hver kr. 400,—, 3 matroser, hver kr. 358,—.
Paa stationen iland:
1 formand kr. 741,—, 1 trankoker kr. 475,—, 1 smed kr.
400,—, 1 flænser kr. 346,—, 1 køtkoker kr. 340,—, 1 bødker
kr. 278,—, 6 arbeidere, hver 200,—, 1 stuert kr. 400,—.
Ialt til mandskapshyrer ca. kr. 9 000,— foruten bestyrerens
avlønning kr. 4 000,—.
Det vil saaledes indsees, at hvalfangsten bare i arbeidspenge
aarlig gav ut meget betydelige beløp.
I aarene 1887—1890 kan man saa i fangstbedriften spore
nogen tilbakegang. Der deltar efterhvert litt færre fangstbaater
— saaledes i 1890 27 stykker, og enkelte selskaper nedla sin
l’angstbedrift i Finmarken, mens enkelte andre flyttet sine
stationsetablissementer længer vestover paa kysten. Dette sidste
betegnet ogsaa en liten bedring. Antallet av fangede hval var
da ogsaa noget større i 1890 end i 1889.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
