Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spitsbergen.
e sjøfarende nationer var mot slutten av det 16de
aarhundrede inde paa tanken om nord for
Europa og Asien at finde en ny sjøvei til
Indien. Englændere og hollændere gik foran;
andre nationer kom efter, og en efter en
opdagedes de arktiske øgrupper med sine
sønderrevne fjeldformer, sine mægtige isbræer og
sit rike dyreliv.
I 1596 opdaget saaledes hollænderne Bjørneøen. Derfra
seilte de nordover og fik snart i sigte et høit land med spidse,
takkede fjeldformer og med vældige bræer mellem fjeldrækkene.
Det var Spitsbergen.
Spitsbergens øgruppe bestaar av fire større og et utal av
mindre øer. Den samlede utstrækning er 64 000 km-. Herav
falder 39 500 km- paa Vestspitsbergen, som er den største av
øerne. En række store bugter og fjorder skjærer sig ind i denne ø.
Det er Wjidefjord fra nord og Icefjord, Bellsund og Hornsund
fra vest, større og mer forgrenede jo længer nord en kommer.
Øst for Vestspitsbergen trænger Storfjorden sig nordover, og
øst for den ligger Tusindøernes vrimmel av skjær, holmer og
øer. Nord for disse ligger saa Edgeøen, mens Hinlopenstrædet
længer nord skiller Vestspitsbergen fra Nordostlandet. Fra
Spitsbergens sydkap gaar der en høideryg i havet over til Norge, og
op av denne stiger den ensomme Bjørneø, og forholdsvis grundt
vand brer sig over Spitsbergens banker i stor utstrækning.
Selve landet har stort set karakteren av en høislette, som
dækkes av uhyre sne- og ismarker. Det er kun hvor de gamle
dannelsers sterkt foldede bergarter ligger i overflaten at landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
