Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STATENS HVALFANGST
9
Det vil da først bemerkes, at fangsten i det hele er baaret
oppe av finhvalen, hvorav der nærsagt aaret rundt findes en
ikke ubetydelig bestand ved vore kyster. Dens forekomst er mer
eller mindre avhængig av de store indsig av sild og lodde, da
den jo i adskillig utstrækning lever av disse dyr. Av de 765 hval,
som utgjør den samlede fangst, er 607 finhval, fanget paa en
strækning fra den svenske kyst i Baahuslen til havet utenfor
Nordkap — med særlig god forekomst i havet utenfor de
vestlandske fjorder og Finmarken.
I Finmarken forekom bestanden dette første aar absolut
bedre end man kunde ha ventet, og det synes at tyde paa en
bestemt og ikke ubetydelig økning av finhvalbestanden i det
nordlige Atlanterhav. Man merke sig nu for det første, at fangsten
ved de finmarkske stationer begyndte sent. > I uken 9de—15de
juni fangedes de første hval fra stationene paa Bøie og Ingø. Og
man maatte efter de gamle fangstberetninger fra Finmarken være
berettiget til at tro, at en fangst tidligere paa aaret, februar—
april, skulde ha bragt adskillig fangst, saa meget mer som der
dengang meldtes om megen hval paa dette kyststrøk.
Allikevel er der av 8 baater indbragt 305 finhval, hvad der
utgjør en gjennemsnitsfangst av 38 finhval pr. baat, mens
gjennemsnittet av finhval pr. baat i perioden 1897—1904 var 14, med
maksimum 23 i 1902 og minimum 7 i 1903.
Det høieste gjennemsnitstal av finhval som pr. baat er
indbragt i finmarksfangstens historie var i 1896, da 27 baater
indbragte 733 finhval eller ca. 27 pr. deltagende baat.
Der maatte efter dette være grund til at uttale, at
finhvalbestanden var endog overraskende god, og man maatte med
interesse vente paa det næste aars resultat for deri at finde
yderligere materiale til bedømmelsen. Vistnok er finhvalen ogsaa
variabel i sin optræden, og dens forekomst kan være avhængig
av forhold, som den almindelige hvalfanger ikke lægger merke
til eller forstaar at bedømme, men den er tiltrods herfor den i
sin forekomst mest stabile av vore hvalarter.
Man maa dog ved sammenligningen av dette aars
fangstresultat med tidligere aars huske paa, at de i 1918 anvendte
l’angstbaater hadde en ganske anden effektivitet end de smaa
baater som blev anvendt i den tidligere fangstperiode.
Naar finhvalbestanden paa feltet utenfor Blomvaag i sidste
19 — Risting: Av hvalfangstens historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
