Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438
SYDFELTKNE
329 700 fat olje, hvad der var betydelig mindre end de to
nærmest forutgaaende sæsonger.
De norske selskaper betalte dette aar £ 2 000 mere i avgift
end tidligere for adgang til at benytte en fangstbaat mer end
normalt.
Hvad der udmerker denne fangstsæsong ved Syd-Georgia
er saaledes i første række den vældige indsats av kapital og
fangstmateriel for at skape den størst mulige fangst. Den fuldt
rationelle utnyttelse av alt raastof kom ikke længer i første række.
Man ser det bedst av guanofabrikationen. Den blev kun drevet
i meget ringe utstrækning. Man hadde andet at bestille end at
lage guano. Det gjaldt at faa mest mulig av spækoljer til de
engelske ammunitionsfabrikker. Det er om dette forhold at f. eks.
Mr. Kingdon ifølge den officielle engelske «Report of the
Inter-departnrental Committee», som i 1917 og utover foretok
undersøkelser og studier vedkommende hvalfangsten i Sydhavet, —
har uttalt sig saaledes: «Mr. Kingdon stated that the
development in the use of whale oil during the War might be described
as phenomenal. In fact, without whale oil the Government would
have been unable to carry out both its food and munition
cam-paigns, since the use of this oil in the production of glycerine
had freed other fats for edible purposes.»
Har den norske hvalfangst nogen gang hat
verdensbetyd-ning, var det netop nu, da spørsmaalet onr Europas skjæbne saa
at si var avhængig av hvad der kunde skaffes tilveie av
sprængstoffer og ammunition. Vor hvalfangstbedrift har her gjort en
større indsats end de fleste aner.
Men skjønt fangsten ved Syd-Georgia denne sæsong i og
lor sig var meget betydelig, stod den dog ikke i forhold til den
store indsats av fangstmateriel. Hvalbestanden var ikke saa stor
som i de nærmest foregaaende sæsonger, og den stod ikke saa
nær kysten. Man maatte særlig i sæsongens første maaneder
langt paa sjøen for at faa fangst, og under det ganske usedvanlig
stormende veir, som udmerket denne sæsong, var dette ofte
forbundet med de største vanskeligheter. Det er ogsaa
bemerkelses-værdig at saavel blaahvalen som finhvalen ikke støtte til
fangstfeltet i noget støne antal før adskillig senere ut i sæsongen end
normalt.
Det er i saa henseende betegnende, at «Sandefjords hvalfan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
