Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IX
man? Den måtte altså bæres av en rqdegjørelse, så
den skrivende seiv visste, hvad han gjorde. Boken
ær nu også virkelig skreven, men puttet in i nærvæ
rende skrift. Den ær til tjeneste nedenfor side ioo til
s. 139. Og da denne lille bok i boken vil bli rådspurt
100 ganger, mens skriftet i sin helhet må ta til takke
med å bli faret mere eller mindre løselig igjennem én
gang, har et og annet måt’ bli tat op i den, som i annet
sammenhæng ær sagt på andre steder, tilmed i dette
samme skrift, fordi den skrivende som nynæming, „Be
gynder", vil trænge til å ha det like for sig under arbej
det. Skal den ha et særskilt navn, kan den for mig
gjærne hete „Hustavlen".
I „Hustavlen" vil de, som ikke vet det fra mine
andre bøker, få nødig oplysning om, hvorfor jeg i de
og de punkter staver annerledes æn folk flest ænnu.
For nykommere får dog gjentages, at når jeg skriver
fræm, fræmme, fræmmed, mænneske eller fald, halde,
kald, vald m. fl., da ær det både efter ly deisen og
efter den gamle regel, som lar a gå over til æ og d,
ikke til e og o. Frømme går ut fra fram, som tæmme
fra tam; mænneske kommer av man som mæn av man,
tænner av tan; falde, halde, kald, vald hører til det
ældre fald(r), halda, kald(r), vald. Lærdstavingen ær
dog bare utvidet, men ej helt gjennemført. Jeg skriver
således ikke d#?nne, «?nten, ænda en a også hær
ligger til grun. Vi får rette det skakke småt om sen’.
En gang, når vår skrift har lært å gå foruten krykker,
vil lydstaving vel løse nutidens lærdstaving av i et og
alt. Svensken synes alt å tænke på å kaste krykkerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
