Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ordenes former, d. e. deres endelser og uttale, av de norsknorske gjort til alt målstrævs hovedsak og kjærne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
sin hele fylle og mønstergyldighet like fra fødse
len av.
For resten var det nok best, at de norsknorske
ikke talte for meget om utilstedeligheten av å blande
norsk med ikke-norsk; ti de ær jo ikke mere prutne
på å ta tyske, franske, latinske, græske, til dels også
engelske ord, in i sit „Landsmaal" æn våre sædvanlige
kråkemålstrævere. Længe kunde dette se ut til, del
vis i alle fal, å gå for sig av vanvare. Men i den se
nere tid forstår vi, det horer med til troen, til læren.
Da det nu skal være formerne og ikke ordene, som
gjør målet norsk eller unorsk, kan unorske ord gjærne
gå med. Formerne, klæderne, siges nu å gjøre utlæn
dingerne til normæn, eller dækker i alle fal deres
unorskhet til, og hvad ikke ojet ser, gjør jo ikke
hjærte’ ve*).
Da motstanderne av den historiske måte å løse
vår norske mål-opgave på imidlertid fræmdeles blev
ved, når lejlighet gaves, å gjøre jøn med det dansk
norske målstræv som bare vrangsiden av det bokmål,
vi egentlig trænger til, og fræmdeles førte ut i blant
folk, at ~Knudsen vil berre byta um nokre Bokstavar"
(som vitnesbyrdet engang lod) ~og nokre ord her og
der", „ikkje meir", så måtte jeg værje dansknorskhe
ten på annen vis.
*) Jeg hitsætter den seneste uttalelse om dette punkt av en norsk
norsk, som jeg har stot’ på. I Kr.sands Stiftsavis, som til leder
har stortingsman Løvland, siges under 29—86: „Bladet
(Kr.sands Tidende, av højre) „er vist her ude for den uvittige
Forvexling af Maalreisningen med Udrensning af fremmede Ord.
Dette er to forskjellige Spørgsmaal. De fremmede Ord har
netop samme Ret eller Uret i Norsk som i Dansk, og en Maal
mand famme Ret til at anvende dem fom en Ikkemaalmand’-’- .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
