Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ordenes former, d. e. deres endelser og uttale, av de norsknorske gjort til alt målstrævs hovedsak og kjærne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
komme dem til gode, at dette dog bare ær å være
som folk flest. Danskerne har efter ævne hålt igjen
mot det dansknorske målstræv (det andre har de ænset
mindre, i den tro ni., at det var umuligt og således
ufarligt, for Danmark som for Norge). Dog mærke
ligt, men også almen-mænneskeligt nok: norske ord
og ordlag har aldrig møt så stærk motstand fra dansk
side ænda, hvorvel det jo netop var disse, som måtte
komme til å gjøre det mindre letvint å læse norske bø
ker, og som da også for længe siden har gjort Listovs
norske ordsamling og en mængde ordforklaringer til,
hvad vi hær oppe hadde skrevet, så velkommen, ja
vel næsten uundværlige for dem. Dærimot har mot
standen eller uviljen stadig, og til dels i næsten truende
og våldsomme ordlag, været rettet mot avvikelserne
i formen, i retskrivningen, som de gjærne har kalt det,
og den kan næppe ænnu fulkommen siges åha lagt
sig. De danske vilde i det længste dække over den
så kalte kløft mellem dansk og norsk, og det gjorde
jo den gamle staving av ordene, efter dansk skik og
uttale. I 1868 viste således Erik Bøgh sig på sine
landsmæns vegne meget imøtekommende, idet han
fræmstedede min bok om „Det norske målstræv".
Han vilde gå in både på „Dit og Dat", bare vi vilde
være så venlige å bli ved som før å skrive bl. a. den
danske uttales b—d—g, og ikke bryte det gamle fel
lesskap ved å føre norsk uttale med bl. a. de tilsva
rende p—t—k på papiret. Fællesskapets virkehghet
i ord, ordlag og ordfælling, dærmed fik det altså gå,
som det kunde, bzxe.fonnen, bokstavingen, blev ukræn
ket. B. B.s forlægget gjorde, så vidt vites, ikke vi
dere insigelse mot hans „Norvagismer", som danskerne
så tidt stod fast på; men da samme B. B. vilde skrive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
