Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ordenes former, d. e. deres endelser og uttale, av de norsknorske gjort til alt målstrævs hovedsak og kjærne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
å gløtte in i fræmtiden og få et glimt av, hvorledes
vordende målstrævere av næste ætled, i 1900 og den
tid, vel kommer til å ta det, for å få i stand dette
nordiske fællesmål. Vi får ta historien til hjælp. Vi
har jo ni. engang før hat’ skandinavisk målstræy, Hvor
ledes bar så den tids strævere sig ad? Gik de som
våre norsknorske efter „Lappetheorien u eller „Pluk
ningsmethoden" og vov alle nordens særmål sammen
til et nordisk „Lappetæppe", med danske, svenske og
norske ordformer til renning (varp) og danske, svenske
og norske ord og ordlag til islåt (eller væft)? A nej
da! De bare tok en allerede given virkelighet, en av
nordens „Dialekter", en, som allerede forelå i opar
bejdet stand, til fællesmål, dansken næmlig, og det vel
av den grun, at Danmark den gang var hovedriket i
„Høinorden", som Grundtvig, eller „Nordlandene", som
andre har kak de tre land under ét. I Kalmar-tiden
altså tok både svensker og normæn på å bøje sin
skrift mere og mere efter dansken, og som skriften
således småningom også talen. I Sverige blev dog
overgangen tidlig avbrut og ikke således gjennemført
som i Norge, idet svenskerne allerede efter gfodt 100
år gik ut av samfæstet igjen. Hadde de dærimot biet i det
så længe som vi normæn, da hadde det nu vist ikke
været mere æn ét bokmål i hele „Høinorden", like
som et i alle tyske riker. Og det hadde været både
godt og vondt. Vondt dog bare fordi norden ellers
kunde ha hat’ et noget bedre fællesmål, æn dansken
alt den gang var biet, særlig med sin uendelighet av
klangløse e’er for de ældre a’er, og med det overskud
av bløte b—d—g, som ni. hadde avlest tidligere
P—t—k, altså omfram de ældre ophavlige b—cl—g, som
aldrig hadde været noget annet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
