Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ordenes former, d. e. deres endelser og uttale, av de norsknorske gjort til alt målstrævs hovedsak og kjærne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
den svenske tale den gang" i likhet med i største
delen av Norge ænnu, siden de (au, aj, ej) delvis
har kunnet halde sig dær til denne dag, særlig i Da
larne, Nor-b. og Østerbotten og på Gotland. Jfr. s.
24 ovenfor.
Det må ha ærgret de norsknorske, at det dansk
norske stræv skulde ha slik støtte i nordens målsaga
eller „Sproghistorie", som det har i foredommet fra
Sverige. Denne leje historien da, som skulde gå hen
slik og vitne imot dem og for os dansknorske! Tru „de
egentlige Maalstrævere" ikke skulde kunne snakke så vel
med den fornæmme fru Saga, at hun „forandrede Signa
lerne" lit og avgav en meddelelse om, hvad som den gang
gik for sig i vårt østlige brorland, som var slik, at de
kunde bruke den, ta den til intækt? Og hvorfor ikke?
Har de kunnet få (mål=) „videnskaben" til å lære fra
sig, 1) at dansk og norsk ikke ær samme „Sprog",
2) at når de to ikke ær furkommen ét og ens, så ær
de furkommen u-ens, så at det ingen skilna’ gjør, om
danske, franske eller t. d. russiske bøker blir git norsk
barn å læse, når samme barn så like vel ikke får
„norske", Landsmaafske næmlig, 3) til å lære fra sig,
at et „Sprog" egentlig bare ær dets former, så ord
forrådet gjærne kan sættes utenfor hensyn, har de clær
næst 4) kunnet få historier! til, i strid med handgripe
lig kjænsgjærning å vitne, at vår norske landsgyldige
eller „ dan nede tale" motsat, bygdemålene ikke
ær til, og 5) træmdeles til å vitne, at svenskerne efter
sin dansketid, for å bli av med danskheten i sit ut
skjæmte bokmål, aldeles opgav dette og bygde et nyt,
grunnet rigtignok ikke som det norske „Landmaal"
på en flerhei av landskapsmål, men -pået av disse,
et mål, som altså dog i likhet med det norske „Lands
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
