Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg I. Efterhøst av mærkelige skriftsteder til nærvær. bok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
dygtighed i sig, er den, som tales i vore byer landet
rundt a -, d. e. vår landsgyldige „dannede" tale.
At den landsgyld. tale egentlig ær en „Dialekt",
hos os som i andre land da den likesom andre
„Dialekter" bæres av en brøkdel bare av det hele folk,
ær en mening, som også jeg, K., har vedkjænt mig.
Likeså, at den ær en virkelig norsk Dialekt, om æn
noget mere lik dansk æn nogen enkelt av våre almu-
Dialekter. Fra samme synspunkt blir da ~Skriftsprog
et" også en „Dialekt u . Dærfor har vi normæn da
også i længre tid tat „Dansken" som vårt eget „Sprog u
og både brukt delvis andre ord, når vi skrev, og
en annen uttale atter delvis når vi læste, æn
danskerne, når de skrev eller læste, en frihet, det
ej kunde fallet os in å ta os, når vi skrev, eller læste
højt, tysk, fransk eller noget annet bokmål, som ikke
var vårt eget.
2. Overlærer Landmark i Ålesund skriver i sko
lens inbudsskrift for 86 om bygdemål og „Landsmaal u
i skolen. Han lægger stor vægt på det talte mål som
„Kilden" til bokmålet. „Det egentl. Sprog er ikke det,
som skrives, men det, som tales". Han hålder stærkt
på gl. norsken i skolen. Likeså på bygdemålene
fræmfor på Landsmaalet, „som synes at have liden
Udsigt til at blive Landets Maal Li .
„Lad Bymaalet og det almindelige Skriftsprog
være saa unationalt, det være vil, saa er det dog en
uomstodelig Kjendsgjerning, at det existerer i vort
Land og har sin Historie saavel som Bygdemaalene
og Landsmaalet".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
