Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg I. Efterhøst av mærkelige skriftsteder til nærvær. bok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
som på andre områder: „De ere alle drukne al den
samme Vin" og ~taler med Tunger", taler tungemål,
som de aldrig har lært. En kunde tro å se et under,
som paa hin pinsedag. „En Husmand" ær ni. ute med
et opsæt i Hamar Stiftstid. 29—5—83. Men se, om
ikke han og har lært å ~hoppe med Storfolket", som
Chr. Bruun siger, Seiv „En Husmand" kan ikke få
uttalt sine uvande („simple - ’) • husmanstanker uten ved
hjælp av utenlandske ord som „Organ (fl. g.), redi
gere, Motto, Interesser, Avis {blad, tidende kan altså
ikke gjore det?), Porto, Volum, Reformator, Situatio
nen, akceptere, liberal, resikere," ikke å tale om tysk
heter, som folk flest. *)
*) Senere oplevelse av samme slag. I Oplaiidénes Avis 27 —9 —86
læses om, hvorledes 8 arbejdere i Melhus, Guldalen, hadde skre
vet et stykke imot klokker Fedje, lederen av „Husmanden",
med ønske om optagelse i dette hans blad. Også dette opsæt
av aldeles ulærde arbejdsfolk ses av Fedjes vedtegninger til
det å ha været ovcrsældet med fræmmedord. Han skriver
næmlig bl. a.:
„Og saa forskrækkelig lærde, som de er, disse otte „Euro
pæere" i Melhus. De gir sandelig en storartet Prøve paa, hvor
høit i Dannelse ~Europæerne" kan naa. Hver og en maa faa
Lyst til at blive „Europæer", nåar han ser sligt. Deres Lærdom
gaar høit, høit over min Forstand og langt ind i Præstens.
Tænk, Godtfolk! nåar de skal skrive en Adresse mod en stak
keis Klokker, saa skriver de den i fire Sprog, baade Dansk,
Tysk, Fransk og Engelsk ja, jeg gad vide, om der ikke
endog lindes en Smag af Latin og Græsk. Er det ikke mageløst?
Jeg stakkels arme Stymper maatte jo bruge baade tyske, fran-
ske, engelske og latinske Ordforklaringsbøger for at kunne
skjønne, hvad de otte Melhus-Europæere" skrev.
Ak ja! saaledes gaar det, nåar Nordmænd blir „Europæere u !
Da blir det sagtens Fremskridt, saa det „munar -i . Jeg og an
dre arme, forkrøblede Uslinger blir nok liggende rent tilbage
vi. „Europæerne" farer os fluks forbi udi Sprogudvikling, Lyk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
