Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg II. Målprøver til jævnførelse melllem de to målstræv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
Landsmaal.
i slike Støytar, maa eiga
Von um aa liva.
Den, som er so strengt
uppfødd, maa hava ei fager
Framtid for seg.
Me er rike, me hev Fan
get fullt av Minne og av
Røynslur og av Domar.
Rensket norsknorsk.
i(mot) slike Støt, må eje
Von om å leve.
Den, som ær så strængt
opfød’, må ha en fager
Framtid for sig.
Vi ær rike, vi har Fanget
fhl’t av Minner og av Røjri
sler (Erfar.) og av Dommer.
Attergløjme, o: efterglømt gamniél jænte, møjkjær
ring, ær allerede gammelt ord også i dansknorsk. I
Danmark har det formen (en) Efterglemme.
„Krittken" ær for dansknorsken ikke egentlig
noget uundværligt fræmmedord. I min ordbok har
det flere avløsere. Ettersyn ær kanske best hær, i
samhøve med ordet ~ettersetu (i sømmene?), som ær
brukt nedenfor.
Snau, snaut ær jo også allerede gammelt i vart
bokmål så vel som i talen, i alle fal’ ikke længre nyt.
Paamaning ær vel ~Umskriftu for det tyske Ver
mahnung, Formaning. Mane, o: i almuens mål
tilskynde, ægge, med tillæg av ~paau, altså mane paa
en, o: øve tryk paa en, må kunne som navneord lyde
Paamaning, så vi blir av med det tyske For-, Ver-.
Det kan dærfor vel også gjøre tjeneste som dansk
norsk ord.
Spaltar ær ravende tysk; men med det ~norske"
-ar i enden skal det jo, efter nyere målstræver-lære,
gjælde for godt norsk. For det ær jo ~formi, det
kjem ann paau ! Jeg har mest brukt „bålk" i stedet.
Tejg jfr. åker-tejg, skog-tejg ~gjeng væl og
annu ?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
