Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg II. Målprøver til jævnførelse melllem de to målstræv - Fræmmedordenes talrikhet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
ter, Braate, gjæte, Nype, Rype, sope, Stup m. fl. i
hundrevis, som netop hører til vårt norske sær-eje,
våre ~Gloser", men som vel ingen normæn nu længre
opfaiter som fræmmede, som „Gloser" eller Fluer.
Skulde hær ikke snarere være en syn-kværving
til stede? Æn om de foregivne eller inbilte (imaginære)
~Fluer" egentlig var nogle norsknorske vrejster og
~Vriompejser", som hålt på å baske og kave og mase
dær nede i den LandsmaaVske Blautmyri eller den
blaute Maalgraufen ~som Fluer i Melk"?
Fræmmedordenes talrikhet.
Til tjeneste for læsere, som måtte ønske å se,
hvor stor skilna’ det vel kan være mellem ~Landsm
aal"-stræv og kråkemål-stræv, med omsyn ni. på bruk
av fræmmedord, skal jeg skrive-av de utenlandske ord
i det no. av Fedraheimen, som ær det sist utkomne,
idet jeg idag fører nærværende ord i pennen, ni. no.
for 2 —lo —B6. Jeg finner dem alle, nogle mere, andre
mindre undværlige; men nu kan da læseren seiv
dømme. Skal han imidlertid få det sanne intryk, blir
det best å ta hvært ord op igjen, hvær gang det fo
rekommer i skritten: Porto, Kommissjonær, Kontant,
nasjonale (Vinstre), nasjonalt*). Kritikk, unasjonale
*) Det ær dog mærkeligt, at dette målstræverfolk, som vil være
mønster og- tuktemester for alle os andre i bokmålets norskhet,
aldrig kan finne et norsk navn på dette sit særmærkte, sin
„Specialitet", men stadig bruker „europæiske i’ ord for den.
Atter vel altså et vitnesbyrd om, at de ikke bryr sig videre
om, hvorvidt ordene ær norske eller ej, når de bare ser ilt
som norske, ær iført norsk klædsel, norsk „Uniform’’, norske
former, norsk skikkelse. Atter det gamle op igjen: „Det er
Skorpen og Snittet, en skal kjende et Trold paa".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
