Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tillæg III. Mot anken over danskhet i vår landsgyld. tale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tillæg 111,
Følgende stub, vår landsgyldige, „dannede" tale
vedrorende, kom ikke med i ark 5. Jfr. s. 66 og følgg.
Hvad den anke mot vår „dannede Dialekt" ved
kommer, at den skulde være undermåls i jævnførelse
med ethvært av vår almues målfører på grun av, at
den foruten av tiden i likhet med sist nævnte
mere æn noget av disse ær påvirket fra Danmark,
noget ad skriftlig vej, gjennem ~Bogsproget", noget
ad muntlig, personlig, da kan dærtil mærkes, at lignende
jo også ær tilfellet med det landsgyldige lydmål i
andre land. Således med den \\<d]danske tale. Også
den ær påvirket ikke alene innenfra, av tiden, men
åpenbart ikke så litet fra nabolandet med, fra Tysk
land, som danskerne jo i hundre-år har set op til
og efterlignet, i tale som i skrift, like som vi nor
mæn til dem. Hvorfor har således danskerne skilt sig
fra os normæn og fra svenskerne ved hard (o: virkelig)
g og k forved blot selvlyd, altså ved å sige Geder,
Gilde, Gylden, Gæst, gore ked, Kiste, Kys, kaer,
købe, - Ske, Ski, Sky, skære, Skød, således, som
disse ord skrives? Hvorfor siger de p for bog k for
g efter kort servlyd? Lapper (bjørnens) for Labber,
skoppe f. skubbe, Rop’ og Stop’ f Rub og Stub,
Slak(ker) f. Slag’, Takker, takket (som fræmdeles efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
