Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjetergutten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DER; gen
rullet forbi med den guldsømmede portier paa
stigbrettet med det ene ben svingende i luften —
fik Christen en indskydelse og begyndte at løpe.
Med kufferten i haanden sprang han saa i ubrutt
trav efter rumlekassen. Dette var noget saa
enestaaende i gatebilledet at folk stod stille og
lo og pekte med fingrene. Det vakte likesom litt
opsigt.
Men hotelvognens fart og Christens kapløp med
den varte ikke længe. Hotel Schweizerhof laa
der ved promenaden, stort, bredt og fornemt,
saaledes at kun gaten skilte det fra den store
blaa sjø. Christen blev staaende et øieblik og
saa paa at de reisende steg ut og kuifferterne blev
tat ned og hotellet fyldtes av mennesker. Saa
bet han tænderne sammen og gik selv ind. Men
netop som han steg ind i hallen med marmor-
søilerne, som var endnu meget vakrere end den
nye kirken hjemme, kastet han et blik bak sig,
ut i det fri. Solskinnet laa hen over den hvite
gate, men endnu mere lysende og langt herligere
laa det over den store, stille sjø, og var som et
let aandedrag. Langt, langt, strakte det sig,
dette lysende blaa. Men endnu længere borte
steg der noget ut av de blaanende dunster, mørkt
ved foten, hvidt i høiden, høit som murer, slankt
og takket som taarne, fjernt og hemmeligheds-
fuldt hildrende — fjeldene! Det gav et stik i
Christen. Det var som om der för en kniv i ham
med det samme han for første gang satte sine
tunge sko paa hotelhallens tavlede gulv. Han tok
det sidste blik av hjemmets fjelde med sig ind i
huset.
Derinde lod det ikke til at nogen hadde tid til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
