Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
|
GÅ
ene «Fadervor» efter det andet, langsomt og
inderlig med en av andagt dæmpet stemme, og
ikke ramsende som bedsøstrene pleier at gjøre ved
baaren. Stengletscheren kastet et hvit lys, et
næsten hellig skin ind i dødsværelset. Og dette
lys faldt ogsaa paa barnet, paa Leni, og det
saa skarpt at den lille foroverbøiede skikkelse sat
som meislet i sten, og hver en fold blev synlig i
den sorte, slidte kjole, og likesaa hvert et brunt
haar, som hang tjafset og forpjusket ned over de
smale skuldre og frem i det bleke ansigt. Og
selve ansigtet i al sin gjennemsigtige blekhet med
de blaa aarer ved tindingene, den fine, smukke
næse og den smale faste mund, traadte forunderlig
tydelig frem. ;
«Fadervor,» bad barnet. Da lød der en
stønnen ind fra stuen, derpaa et dunk som om
nogen kastet sig i en stol, og saa høilydt graat,
næsten barnlig i sin ubeherskethet. Leni holdt
hodet litt frem og lyttet. Saa fløi der en let
rødme over hendes kinder, og som om hun ikke
længer formaadde at høre paa dette, gled hun
ned fra stolen og gik ind i stuen. Som hun
aapnet døren, strømmet bræens lys efter hende
ind, Midt i døren stod den lille mørke skikkelse,
som trods det grove stof hendes kjole var gjort
av og trods de tunge sko hendes føtter stak i,
allikevel saa ut som om hun var faldt ned i denne
bondestue fra en anden stjerne, med finere og
sirligere mennesker end vi er.
«Graat ikke saa, far,» sa Leni.
Faren sat paa en stol ved væggen; han
holdt hænderne for ansigtet og hulket som en
kvinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
