Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ar 2
de først, da hun begyndte at gaa med tørklæde
som om hun frøs. «Hvad er der paafærde med
dig?» spurte faren.
«Ikke noget,» svarte hun. «Det blir koldt.»
Men fra den dag av var hun altid indtullet i det
store graasorte tørklæde, som-moren bestandig gik
med før.
Efter Nytaar stod Joseph og Ginter-Marie i
Amtsbladet. Det laa om aftenen paa langbordet
i stuen, opslaaet der hvor begge navnene stod.
Den ene efter den anden stirret de paa det, Florian
Senn, Joseph, Balzli og Leni. Det var noget saa
uhørt stort, det som stod der! Derefter sat Leni
for første gang ledig paa en stol i stuen, og snart
begyndte hun at nikke. Hun sat ved ovnen, og
hodet sank bakover mot brandmuren. Senn kom til
at se paa hende, og siden fik han ikke øinene fra
hende. Det store tørklæde skjulte hende næsten;
det var bare de tynde ben som stak frem, med
føtterne i store filtsko. Men ansigtet var saa
skinnende hvit at Florian Senn forskrækkedes
helt ind i sit dvaske hjerte.
«Aa ja, du kommer ogsaa til at faa det lettere,
naar Marie kommer i huset,» regnet han langsomt,
meget langsomt sammen, mens han sat og saa paa
Leni. Hun vaaknet under hans blik, grysset litt,
og smilte saa. Litt træt klatret hun ned fra sin
stol; litt træt puslet hun ut. «Nu hadde jeg
saanær sovnet,» sa hun og smilte atter. Denne
gang laa der i smilet som en forhaabning. Det
lyste rent pludselig, og det var som om Leni
hadde sagt: «Endnu gaar det ikke an at jeg
sover — men snart.»
Saa gik dagene, og Leni arbeidet og hostet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
