Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spillemanden - 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mei Vel
med haanden for øinene, saa ind i de røde skyer
og hvisket et sagte ord til den ved siden av sig:
«Det er som om han spillet alt det deroppe.»
Eller kapuzineren begyndte at nikke: «Der har
vi vinden — — javist der er vinden!» Eller
forstanderen satte med ett i at le: «Du spiller
nok Seppli til at stupe kraake, du Jakob!»
Jakob lot sig ikke forstyrre av nogen av de
indkastede bemerkninger. Han kunde nok si et
lite ord eller svare med et flygtig smil, men spilte
bare videre. Men eftersom han senere næsten
altid fik endnu inderligere og kraftigere toner
frem, var det tydelig at disse uttaielser dog ikke
var ham likegyldige, men at han tvertimot godt
følte den ubevisste ros, og at den næret hans
lyst som oljen nærer ilden. =Tilsidst kunde han
saa pludselig bryte av, likesom paa mnydelsens
høidepunkt. Han trak da pusten tungt og nikket
fra oven ned med et litt naadig: «Saa! Tak
for idag !»
Det faldt ingen ind at takke ham, mens han
slog det grønne klæde om sin skat. En efter en
krabbet de sig paa benene. <«Ja-ja,» lød det hist
og her. En gispet og en anden hauket, og kvin-
derne lot for det meste pepperkværnen gaa desto
ivrigerere, jo længere de hadde maattet holde sig
tause. Derpaa hadde de sig hjem, Jakob mellem
de andre. Paa veien svandt det fuldstændig det
lille skjær av det sælsomme som hadde været
over den tause menighet oppe i bakken, og de
var de samme hverdagsbønder nu som før. Kapu-
zineren drev op og ned i sin stue med sit
breviar i haanden, kvinderne tok fat paa sine
huslige pligter og mændene gik og melket. Ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
