Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spillemanden - 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de ET
vækst som var fremmed ved ham. Ikke noget
andet. Inde i huset hørte de ham ofte spille.
Da spidset de ørerne. Fordi de nu ikke hadde
hørt ham paa saa længe var deres interesse for
hans spil atter vaagnet — som for noget nyt.
Men han holdt vinduer og dører lukket naar
han spillet. Og derfor blev der mange som ikke
bare spidset øren, men virkelig lyttet efter, og
det med sand længsel efter at faa høre ham igjen.
«Aa saa vakkert!» sa de og holdt pusten.
Naar vinden bar paa, kunde den ofte bære fele-
toner med sig til et vindu.
«Nu spiller Troger,» sa den som hørte det og
la øret til for at opfange mer.
Ti tonerne var nu med én gang blit kostbare,
fordi de var saa sjeldne.
Men som nu Troger efterhaanden blev den
gamle for dem, holdt de heller ikke sine ønsker
skjult for ham. «Nu faar du engang spille saa
folk kan høre det, Jakob.»
Da lo han; men ellers gjorde han som om han
slet ikke hadde hørt det. Otte dage senere —
en søndag — stod hans vindu aapent da han
spilte. Det varte ikke længe førend der var fuldt
av mennesker foran hans hus; næsten endnu flere
end der før hadde siddet paa Vinterberget. De
merket snart at han intet hadde glemt.
«Fr det ikke deilig? Ja er det ikke deilig?»
hvisket kvinderne sig imellem. Da han sluttet
blev alt ganske stille. To mænd gik hen under
vinduet. «Spil litt til,» bad den ene.
Da kom Bennet, forstanderen, og strakte hodet
helt ind i stuen. «Ja, litt mere,» bad han med
ETE DANE GR Sa
GER KE ER EEG
REESE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
