Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verena Stadler - 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BÆR, om
morgen. Den mægtige røst bragte luften til at
dirre og alle husets smaa lyd døde hen, som om
den trængte ind igjennem alle vinduer og med
magt drev hverdagen ut.
I det daglige liv derimot forekom der ikke paa
længe noget bemerkelsesværdig. Forretningen var
indbringende men gik sin rolige gang. Fætter
Wilhelm arbeidet med en, ofte med to svende.
Længe før dag var de oppe og drev paa i
bakeriet. Derfor laa de ogsaa og sov et par
timer om eftermiddagen, fordi deres nat var saa
kort. Saaledes kom Verena ikke til at se saa
stort til fætteren, ti naar han arbeidet, arbeidet
han ivrig og løp ikke til og fra. Kun om aftenen
henimot lukningstid, kom han undertiden med rent
forklæde paa i butikken, hvor hun da for det
meste sat alene, da der sjelden kom kunder paa
denne tid. Han satte sig da i hele sin tyngde
paa disken og slang med benene, lo trohjertig til
hende og snakket løs om dit og dat.
«Stor fornøielse har du just ikke her hos OS,
men til vinteren skal jeg ta dig med paa for-
eningsaftenerne,» sa han engang.
Han var medlem i en masse foreninger, var
ofte ute om aftenerne og visste at fortælle hvor
muntert det gik til og hvilke planer der var
igjære for vinterens fornøielser.
«Jeg skal si dig noget, jeg,» brast det ufor-
midlet ut av Verena, «du skulde beller bli en
aften om uken hjemme hos din mor og mig, saa
kan du gjerne ha dine foreningsaftener for mig.»
Han blev rød som en forlegen gut, hvad der
stemmet besynderlig med hans kraft og størrelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
