Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verena Stadler - 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
|
HÅ
EE
— 94 —
like svære som eketræstykkerne, og musklerne
spillet som jernkjettinger i et maskineri. Verena
spurgte efter svenden — hvorfor han ikke hjalp.
Da 10 Wilhelm. «For disse to-tre spaanerne! Det
skulde være noget at faa to op i vognen for.»
Da merket han at hun forundret sig over hans
kræfter, og da tok han for alvor efter de svære
stykker og lot dem suse langt ind i vedboden.
Samtidig henkastet han et overmodig ord: «Du
er heller ikke tyngere end slik en kubbe.»
«Haahaa!» lo hun. «En kubbe er jeg nok
ikke, men jeg er ikke saa let som du tror.»
«Skal jeg prøve?» ærtet han og stampet frem-
over vognen, der hvor den var tømt, som om han
vilde gripe efter hende. Da for hun rask bak-
over og øinene lynte: «Ja kan du ta mig.»
Saa för de avsted, hun foran, han efter og lo
og blev rød i hodet, men saa var hun med et
hop over vedhaugen og inde i vedskjulet og der-
fra ind. Saa ubetydelig dette lille optrin hadde
været, saa var de fra da av bedre kamerater
end før. Ved aftensbordet lo de fremdeles over
jagten og drillet hinanden paany, og tante Katha-
rina iagttok dem hemmelig og lot en forhaabning
spire.
Men tiden gik og gav ikke det lille haab
nogen ret. Wilhelm og Verena kom ganske godt
ut av det sammen, men den unge baker blev
ikke husligere, om der ogsaa nu var en i hjem-
met om hvem moren mente at hun kunde gjort
det kjært for ham. Den nærmet sig nu, vinteren,
om hvilken han hadde sagt at han da skulde
skaffe Verena fornøielser. Det blev kjølig i St.
Felix, og fra alleerne regnet det gule løv ned i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
