Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verena Stadler - 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 102 —
dagspausen, og de underholdt sig leende med hin-
anden. Engang ropte Wilhelm paa en ung pike,
som gik forbi. Verena saa tydelig hvor rød hun
blev, idet hun forlegen gav ham en spøk tilbake.
I dette øieblik ødelagdes utsigten av en stor flytte-
vogn, som kom til at maatte holde en Jiten stund
midt paa plassen.
«Det er modehandlerindens flyttevogn,» sa tanten.
Og saa strakte de begge hals. Det var en be-
givenhet at en fremmed flyttet ind i nabogaten,
domkirkegaten. Det hele naboskap hadde talt om
det i ukevis, de hadde sladret om modehandler-
inden, som skulde flytte ind der: — at hun saa
storagtig ut, saa høi og fornem med sit snehvite
haar, men — at en modehandlerinde nu aldrig
blev rigtig saa paalidelig som andre ærbare men-
nesker.
Vognen kunde nu fortsætte og kjørte ut i Dom-
kirkegaten. Tanten og Verena gik til sit dag-
verk; Wilhelm ogsaa, en stund senere. =Selv-
samme aften fik de en ny kunde i bakeriet.
Det var for længe siden blit mørkt. I butikken
brændte petroleumslampen. Baade dagen og for-
retningen stilnet av. Da gik butikdøren og
slap ind Hilde Zehran. Hun gik paa fine smaa
sko, og naar hun bevæget sig saaes der netop et
lite skimt av de hvite strømper under den lyse
kjole, som nu ikke længer passet til aarstiden.
Over hodet hadde hun kastet et hvidt tørklæde.
Et par smaa, lyse lokker frigjorde sig og faldt
ned i panden og tindingerne. Ansigtet var hvidt,
trækkene næsten utviskede, saa bløte var linjerne.
Over de blaa øine laa brynene saa gulhvite at de
knapt nok fremhævet sig synderlig mot huden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
