Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verena Stadler - 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 104 —
til disken og begyndte at passiare med dem paa
sin gemytlige maate. Ogsaa om fru Zehran hadde
han noget at fortælle. «Hun skal ha tilbedere i
hobetal, trods sine hvite haar,» vidste han at
berette.
«Det kan jeg tænke mig,» bemerket hans mor.
«Og hun er tysk,» fortalte han videre.
«Og katolik!» tilføiet moren. Det var som om
hun fik en stok i ryggen med det samme hun sa
det, og huden strammet sig over hendes bleke
kinder, saa haardt bet hun læberne sammen.
Verena sat ganske stille. Det gjorde saa ondt
i hjertet. Stadig maatte hun i smug se paa fætter
Wilhelm og spørre sig selv: «Er det virkelig
du? Fr du den samme som igaar.»
Men den han hadde været ute paa sjøen blev
fætter Wilhelm aldrig mere, hverken i de nær-
meste dage eller de nærmeste uker. Han var
venlig, han var glæden i huset som han altid
hadde været, men det var som om han hadde
glemt det som dengang hadde været. Og jo
sikrere dette gik op for Verena, desto sterkere
overvældedes hun av en brændende skamfølelse.
Hun merket hvorledes blodet steg hende op i
kinderne, naar hun tænkte paa dengang. Hun
syntes hun kunde slaa hænderne for ansigtet og
løpe sin vei. Saaledes skammet hun sig.
Da blev der lagt en tung byrde paa hendes
skuldre, og den hjalp hende til at lægge ned sin
egen. Den sykelige tante blev sykere. Det be-
gyndte en nat med et kvælningsanfald. Den næste
morgen formaadde hun ikke at staa op. Aande-
nøden blev forfærdelig, det saa ut som om der
stod en haard kamp mellem liv og død. Livet
Å
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
