Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verena Stadler - 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TE
«Du?» stammet han og stirret paa hende.
Aldrig senere glemte han hvordan hun da stod
for ham i den enkle graa kjole og det sorte for-
klæde, med en let dirring om mund og næsebor,
men ellers rolig.
«Jeg vilde gjerne — hvis jeg kunde — bringe
fred mellem dere to,» sa hun.
Da sænket han blikket for hende, vendte sig
og gik ned trappen. «Ja, gaa du ind igjen,» sa
han.
Og Verena gik ind igjen. Dagen gik, og hun
kom bare ut en gang, for at hente suppe. Da
sa hun ikke et ord til andre end piken. «Du
maa se godt efter butiken, Friederike; jeg maa
bli deroppe.»
Wilheim arbeidet med sine to svende. Først
efter arbeidstid gik han ut og bøiet om nærmeste
gatehjørne. Da stak piken og svendene hoderne
sammen som forløste.
«Huf for en dag!» stønnet Friederike; og saa
disket de op med det de visste eller forstod.
«Nu kan du huske paa at jeg har sagt det.
Slik som han snek sig ned over trapperne paa
strømpelæsten om nætterne,» sa den ene svend —
og efterpaa visste den ene ett og den anden ett
andet. De hvisket endnu da Wilhelm efter et
kvarters tid kom tilbake, slog døren i efter sig
og hang frakken fra sig. Han kastet et rasende
blik paa de to svende, som skyndte sig at bøie
sig over deigtraugene, de stod og gjorde rene.
Imidlertid stod Verena deroppe ved tantens
seng. Hun sat der stivt opret, med ryggen støt-
tet i puter. Ansigtet var gult, og der laa noget
hungrende og trængende over hende; ikke som om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
