Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verena Stadler - 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 131 —
saa hjælpeløs, at hun maatte gaa hen til hende.
Hun kunde ikke andet, «Sig mig,» sa Hilde med
graatkvalt stemme, «tror De aldrig jeg faar lov
til at gaa ind til — hans mor?»
Verena blev et øieblik staaende og se ned.
Hvorfor skulde hun svare hende? Hvad angik
hun hende”? Men hun var ikke smaaskaaren,
Verena. Hun saa op med et rolig blik. «De maa
ha taalmodighet,» sa hun. «Med tiden — —.»
Hun talte ikke ut; og nu gik hun.
Hilde blev staaende og se efter hende mel taa-
rer i øinene.
Samme dag kom Antistes til den syke. Ve-
rena hadde paa tantens opfordring bedt ham om
det. Nu fulgte hun ham til kammerdøren, lot
ham være alene med tanten og gik selv ind i
stuen til sit arbeide. Efter en stunds forløp
traadte han pludselig frem paa tærskelen mellem
de to stuer. Han holdt hatten i haanden, og det
lot til at han allerede skulde gaa. Verena för
op i en fart for at følge ham ut. Men han ven-
tet litt, og maalte hende med et skarpt blik, saa
at hun saa forbauset paa ham. Hans strenge,
graa øine, der stod som to lys under laakenes
elfenbenfarvede trekant, var fæstet paa hende.
«De har nu en vanskelig og vakker opgave,» sa
han. «De er, i dette hus, broen mellem mor
- og SØN.»
Hans blik sa næsten mer end hans ord. Hun»
læste i det, at han med fuldt overlæg krævet et
offer av hende, og at han tiltrodde hende kraft
til at bringe det. Det var ogsaa forunderlig, at
det var som om hun gjennemstrømmedes av kraft,
mens han stod og saa saaledes paa hende.
EG EE EL GPL SIN PIPE EE EEE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
