Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verena Stadler - 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 136 —
døren. Helt siden bryllupet var hun mer hos dat-
teren end i sin egen forretning, forsøkte at trænge
sig ind i hele husholdningen og fik ogsaa et par
gange hos sin svigersen det som hos hende aldrig
hadde noget blivende sted — penger. Wilhelm
gav det hun forlangte, første gang overrumplet og
med en viss beredvillighet, anden gang motvillig
og knurrende. Men tredje gang steg blodet ham
til hodet. «Du faar vel først betale tilbake det
det jeg har laant dig,» sa han til den pyntede
frue som stod foran ham. Og han hadde et
stygt blik.
Fru Zerahn gjorde sig blid. «Jeg kan ikke
nu,» sa hun rolig og sødt. «Jeg maa ogsaa nød-
vendigvis ha pengene.»
«Hvor meget da?» spurte han
«Tusen,» svarte hun, og det kom noget trykket.
Wilhelm vendte hende ryggen uten at si et ord.
Men hun gik efter ham. Nu graat hun. cJeg
gaar fallit, hvis du ikke hjælper mig,» brast det
ut av hende.
Da saa han et øieblik paa hende, som om han
gjerne kunde slaat hende ret i ansigtet. Saa gik
han bak bordet i bakeriet, saa at det kom til at
staa mellem ham og svigermoren. «Der,» sa han,
og trak med tommelfingeren en strek tværs over
bordplaten som om han tegnet en grænse. «Der —
er du, og her — er jeg. Det som angaar dig,
angaar ikke mig, og omvendt. Nu vet du det.»
Fru Zerahn blev blek: Hun hadde store tan-
ker om sig selv, og hun kunde for vrede ikke faa
et ord frem Derimot kastet hun hodet bakover
som en tragedienne og bruste ut gjennem butiken
med sit slæp efter sig. Men herved glemte hun,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
