Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verena Stadler - 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 175 —
Hendes ansigt var rolig, men uten farve. «Hvor-
dan gik det til?» spurte hun.
Den anden fortalte, mens han forlegen dreiet
hatten mellem fingrene: «Han — — han blev —
ja, vinen var gaat ham til hodet. Vi saa det
alle — at han ikke — at han ikke var sig selv,
da han kom ind i turnhallen. Saa gav han sig
i kast med øvelserne, og han er jo slet ikke i
træning. Han er jo fremdeles sterk, men han er
blit svært tung av sig i de sidste aar. Ja —
og saa var — var han som fra sig — den vaag-
somste av alle. Vi gjorde det vi kunde for at
advare ham. Og saa — saa styrtet han ned fra
stangen — — indre forblødning siger lægen.»
Verena nikket langsomt, som om hun bekræftet
alt hvad den anden sa. Saa gik hun fra ham
uten hilsen og ind i sykeværelset. Mændene gik.
Derinde stod lægen bøiet over den forulykkede.
Han lyttet. «Han kommer til sig,» sa han sagte
til Verena. Hun saa ham fast ind i ansigtet.
«Gjør han?» spurte hun.
Han nikket kun. Men for sig selv undret han
over, hvor fast og rolig hun kunde være.
Wilhelm bevæget sig nu.
Han hadde et risp i panden; ellers var der
intet ydre tegn til skade. Ansigtet var hvitt, saa
det gule haar, brynene og mustaschen stak av
derfra, men han saa nu yngre ut end han ellers
gjorde. I det samme han slog øinene op var hans
blik forstyrret, men det klarnet efterhaanden. —
«Aa — saa — jeg faldt ned,» sa han med rolig
og klar stemme, som om han nu drog sig dette
til minde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
